Bus-reklamer i New York opfordrer til at forlade islam

Kontroversiel reklame på busser i USA vil hjælpe muslimer, der vil omvende sig.Omkring 20 busser i millionbyen New York kører i øjeblikket rundt med en reklame med påskriften: ”Forlade Islam? Fatwa over dit hoved? Truer din familie dig?”

Reklamen kan i øjeblikket ses på busser i New York og Miami.

Kampagnen, der begyndte i midten af maj og slutter i midten af juni, henviser til hjemmesiden www.refugefromislam.com.
Modstandere af reklamen anklager den for at fremme et anti-muslimsk budskab og drage folk væk fra troen, mens dens støtter siger, at den møder et reelt behov om at skaffe ressourcer til muslimer, der vil forlade deres tro.

– Nødvendig for ex-muslimer

– Tusinder af konvertitter bliver tortureret og dræbt hvert år. Kampagnen anvender ikke blot religionsfrihed, men er meget nødvendig for os ex-muslimer, siger ex-muslimen Sabatina James til Christian Post.
Hun er nu kristen og har siden 2001 været nødt til at flytte 16 gange pga. dødstrusler og bor nu et ukendt sted i Europa under politibeskyttelse.
Pamela Geller, som står bag kampagnen, siger, at meningen ikke er at støde muslimer, men at støtte dem, der allerede selv har truffet beslutningen.
Hun understreger, at reklamen ikke siger ”forlad”, men ”forlad?” med et spørgsmålstegn.

Afvist i Detroit

Den samme reklame kan ses på en snesevis af busser i Miami. Her begyndte den i slutningen af april, men blev midlertidigt fjernet af busselskabet, som overvejede, om den stødte muslimer. De mente de i midlertidig ikke, og reklamen vendte senere tilbage.
Men i Detroit, hvor der bor mange muslimer, blev reklamen nægtet plads på busserne af busselskabet. Sponsorerne af reklamen har derfor anlagt sag mod det offentlige busselskab med den begrundelse, at virksomheden har overtrådt ytringsfriheden og loven om ligestilling.

– Åbenlys forskelsbehandling

– I Detroit har embedsmænd givet ateister lov til at udtrykke et synspunkt om, at Gud ikke eksisterer uden at bekymre sig om det støder kristne.
Alligevel har de samme politisk korrekte embedsmænd censoreret ytring, der måske ville støde muslimer.
Sådan en åbenlys forskelsbehandling er stødende, og den overtræder vores forfatning, lyder det fra advokaten Robert Muise, som fører sagen for sponsorerne af reklamen.