Du kan gå i ”forud tilrettelagte gerninger”

Heldigvis har seniorer noget godt at se frem til, så længe vi skal være her på jorden.

Mogens Albrechtsen

Livet her på jorden, dette foreløbige liv, består jo i sæsoner, i årstider, som er barn-dom, ungdom, for mændenes vedkommende manddom, eller skal vi kalde det for mænds og kvinders voksne og modne alder og endelig alderdom.
I denne artikel behandles især det sidste livskapitel, men den henvender sig alligevel i princippet til alle aldersgrupper.

Dette at blive ældre er ikke altid så ligetil. Inden for erhvervslivet har man et begreb, der kaldes for markedsværdi. Dette gælder også for et menneskes værdi som arbejds-kraft, og den har en tilbøjelighed til at falde med alderens tiltagen, selvom der tales en del om det ”grå guld”.
Jeg kendte engang en mand, der skiftede arbejde med jævne mellemrum. Han ville afprøve sin markedsværdi, og i lang tid gik det vist meget godt, men det endte alligevel med en fyreseddel. Årene var gået.
Når man er blevet ældre og er gået på efterløn eller pension, så må man finde på noget andet at beskæftige sig med. I den situation har jeg hørt mennesker sige, at nu vil de rejse, spille golf og være sammen med børnebørnene. Tja, jeg har forresten nogle gode venner, som er pensionister. De har 34 børnebørn!
Men hvad gør kristne mennesker, som af hjertet tror på vor Herre Jesus, når de er kommet hertil? De udsættes jo også for en vis frasortering på grund af deres alder, og den behøver nødvendigvis ikke at være negativ.
For det, der engang var brugbart og anvendeligt, er det ikke mere. Tid og omstændigheder omkring os ændrer sig, og hvis vi fastholder det, der var, vil det snart vise sig ikke at kunne bruges til noget som helst.
Det ser man tydeligt, når fx tidligere toppolitikere prøver at markere sig. De får nogle overbærende bemærkninger om, at deres ideer og tankegang tilhører en anden tid og generation, og at de i den grad er ”forhenværende”.

Hvad siger Bibelen, Guds Ord? Her finder vi løsningen. Paulus, der havde meget at se tilbage på, siger inspireret af Den Hellige Ånd:
”Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude og strækker mig frem mod det, der ligger forude; jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud i Himlen kalder os til i Kristus Jesus.” (Fil. 3,13-14)
Det var ikke den unge Paulus, der nedskrev disse ord fra Gud, næh, det var den ”gamle Paulus”, der på dette tidspunkt, ca. år 61 e. Kr., var fængslet i Rom. Han havde stadigvæk noget at se frem til, idet han i brevet til Filemon (vers 22) skrev: ”Forbered dig på at tage imod mig som din gæst.” Han så fremad, selvom der kun skulle gå 5-6 år, før han led martyrdøden for Kristus.
Så længe vi skal være her på jorden, har vi en opgave for Jesus, for Gud Herren har nemlig lagt nogle planer for os. Han vil aldrig svigte os eller forlade os (Hebr. 13,5), heller ikke når vi bliver gamle, for Bibelen siger:
”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” (Es. 46,4)
Hvem er det, som er den samme? Det er Jesus, for ”Jesus Kristus er den samme, i går og i dag og til evig tid” (Hebr. 13,8). Til ham sætter vi vort håb.

Vi må endnu engang minde hinanden om, at da vi blev frelst ved troen på Jesus, da skete der et under i vort indre menneske: Vi fik en ny ånd ind i os, Den Hellige Ånd, hvorved vi blev en ny skabning. Bibelen siger det sådan:
”Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til.” (2. Kor. 5,17)
Så du det? Endnu engang påpeger apostlen, at det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til. Det er fremtiden, det gælder! Det, der er gået godt i fortiden, siger vi Gud tak for, men den er afsluttet, og heldigvis har vi noget godt at se frem til, så længe vi skal være her på jorden, også selvom vi bliver ældre.
Det var den ene ting. Fremad! Derefter ser vi på, hvilke muligheder vi har som ”nye skabninger”, og i Efeserbrevet i Det nye Testamente finder vi et centralt skriftsted, der har med denne sag at gøre:

”For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.” (Ef. 2,10)

Hvad enten vi er unge eller ældre, kan vi let kaste os ud i fortagsomhed, som Gud Herren ikke har bedt os om. Jeg taler ikke om de daglige gøremål, som vi jo altid skal have gjort, ellers ville alting omkring os snart blive kaos.
Gud, som er fuld af kærlighed, har forberedt nogle gode gerninger, som venter på deres udførelse, og her har han brug for os. Vi er jo hans legeme på jorden, hans tilstedeværelse i kød og blod, og han har derfor brug for vore hænder og de gaver og talenter, som han har nedlagt i den enkelte af os. Prøv at se, hvad nogle teologer har fået ud af deres oversættelse af skriftstedet om de forud tilrettelagte gerninger i Ef. 2,10:
”de skal være vor livsbeskæftigelse.” (Peter Schindler 1952)
”de (gerningerne) er for længst lagt til rette for os af Gud.” (Seidelinerne 1974)
”Gud har fra begyndelsen bestemt os til det.” (svensk 2000)
”de (gerningerne) er gjort færdige.” (norsk 1970)

”vi skal leve vort liv i dem.” (Rosenørn Lehn 1932)
”de (gerningerne) er vor sfære, vort virkefeldt til handlinger.” (James Moffatt 1934)
Hvad er stort og småt for Herren? Stort er at gøre det, han har bestemt os til, uanset om dette er stort eller småt i menneskers øjne.
Der er især to grunde til at beskæftige sig med de gerninger, som Herren har lagt til rette for os personligt.

Når vi er kommet op i årene, er det en kendsgerning, at man ikke længere har lige så mange fysiske kræfter som førhen. Men når vi finder ud af at vandre i de af Gud forud tilrettelagte gerninger, så gør vi jo, hvad vor Herre Jesus vil med vort liv. Dermed har han også forpligtiget sig til at hjælpe os, og det vil han gøre, så vi med apostlen kan sige: Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft” (Fil. 4,13). Vi bliver tilført dyna-misk kraft fra Den Hellige Ånd, så vi bliver i stand til at gøre hans vilje med vort liv.
Al anden virksomhed foregår på egne præmisser, på egen regning og risiko.

”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” (Es. 46,4)

Kan man tale om løn, når det har med Himlen at gøre? ”Kan jeg bare slippe inden for ”perleporten”, vil du måske sige, ”så skal jeg være godt tilfreds.” Men Jesus selv siger, at ”en arbejder er sin løn værd” (Luk.10,7).
En dag skal de hellige møde frem for Kristi domstol (2. Kor. 5,10). For dem er der ikke tale om en dom, der fører til fortabelsen. På grund af Jesu udgydte blod på Golgatas kors og troen på ham kan vi ikke idømmes en sådan dom. Men ved Kristi domstol skal vi have en samtale om det liv, vi har levet her på jorden. Det vil her vise sig, at der ikke udbetales honorar for mange af vore religiøse aktiviteter. Men for de af Gud forud tilrettelagte gerninger, de gode gerninger, udbetales der løn, ja, endog fuld løn (2.Joh. Br. v.8).
I vort land belønner vi jo også folk, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for samfundet. De kan få en fortjenstmedalje, en belønningsmedalje, de kan blive riddere og kommandører af Dannebrog, ja, der er endda nogle få, som rider på en elefant.
I Himlen uddeles der også hædersbevisninger: Uvisnelige sejrskranse (1. Kor. 9,25) – Retfærdighedens sejrskrans (2. Tim. 4,8) – Livets sejrskrans (Jak. 1,12) – Gyldne sejrskranse (Åb. 4,4). De 24 ældste i den himmelske tronsal måtte dog erkende deres uværdighed under tilbedelsen af Gud. De lagde deres gyldne sejrskranse eller kroner ved tronens fod, og sådan vil det også være med de af Guds børn, der måtte få en sådan oplevelse.
Jesus siger: ”Jeg kommer snart! Hold fast ved det, du har, så ingen skal tage din sejrskrans. Jeg vil belønne alle i forhold til deres handlinger.” (Åb. 3,11-22,12 (hv))

Måske ligger de lige foran dig. Så gå ind i dem, og gå i gang med arbejdet. Måske er du i fuld gang med dem. Så gør dem færdige.
Hvis det ikke forholder sig sådan for dig, så har Jesus vist os, hvad vi bør gøre:
”Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.” (Matt. 7,7)
Bemærk de tre faser i denne fremgangsmåde, deres stigende intensitet. Det kan tage sin tid at komme igennem dem, men til sidst vil han lukke en dør op for os, som ingen kan lukke i (Åb. 3,8). Jesus har lovet det.

Af Mogens Albrechtsen
Medlem af Birkebjergkirken, Næstved, som er en del af Det danske Missionsforbund, lægprædikant siden 1973.