Israel og Kina i hemmelig kontakt om sanktioner mod Iran

Israel har opgivet sit bløde diplomati over for Kina i et forsøg på at forhindre Iran i dets bestræbelser på at udvikle atomvåben.Mens FN’s sikkerhedsråd ventes at ville vedtage en fjerde runde af sanktioner mod Iran for at fortsætte med at berige uran, er det blevet afsløret, at Kina og Israel har været i hemmelige drøftelser i denne forbindelse, efter at Beijing i månedsvis har vaklet om dets syn på sådanne foranstaltninger.Det er bladet ”International Herald Tribune” (den globale udgave af ”New York Times”), der bringer denne afsløring i en artikel på forsiden af bladet.
Bladet skriver, at Israel i det stille har forsøgt at overbevise Kina om, at Teheran bør straffes for dets atomprogram. Mens USA har spillet på Kinas sans for ansvar som medlem af sikkerhedsrådet, har Israel fremført sit ærinde over for Kina uden diplomatisk finesse, hedder det i artiklen.

I februar tog en israelsk delegation på højt niveau til Beijing, medbringende hemmelige beviser på Irans atom-ambitioner. Israelerne afslørede over for kineserne det tilsyneladende formål med deres besøg: at forklare i store detaljer om den økonomiske virkning for Kina ved et israelsk angreb på Iran – et angreb som Israel mener er sandsynligt, hvis det tror, at det er lykkedes Iran at lave et atomvåben.
En israeler, der har kendskab til mødet, men ønsker at være anonym, siger:
– Kineserne syntes ikke at være overraskede over dette materiale, men de rettede sig helt op i stolen, da israelerne beskrev, hvad et forebyggende angreb ville indebære for regionen og for de olieforsyninger, kineserne var blevet afhængige af.

Videre hedder det i artiklen:
– Episoden viser, hvordan Israel fandt en vej til at interessere en opdukkende supermagt, hvis geopolitiske indflydelse er livsvigtig for den.
– Rundt om i verden forsøger større og mindre nationer at opnå Kinas bevågenhed i takt med, at dets økonomiske magt og diplomatiske stilling bliver sværere at ignorere. Frankrig, Tyskland og England konkurrerer ofte med hinanden for at opnå en handelsaftale med Kina og underminerer hermed EU’s magt til a forhandle.
– Olie fra Mellemøsten udgør halvdelen af Kinas petroleums-import. Beijing, som er fokuseret på at sikre den energi, der er nødvendig for dets økonomiske vækst, har flyttet noget af dets diplomatiske engagement til arabiske lande i Mellemøsten – Israels svorne fjender. Alarmeret af denne ændring har Israel optrappet dets ”bløde” diplomati ved akademiske, kulturelle og medicinske udvekslingsprogrammer.

Israels ambassadør i Beijing, Amos Nadal, siger:
– Israel er ikke nogen stor leverandør af naturlige ressourcer, som Kina kan finde hos nogle af dets naboer, men vi har en masse at tilbyde dem – og der er en stærk følelse af gensidig respekt.
Israel sælger Kina overrislingssystemer, højteknologiske produkter og telekommunikationsudstyr. Handelen mellem de to lande nåede op på en værdi af 4,5 milliarder dollars sidste år, en stigning fra 3,8 milliarder dollars i i 2008.
I de første årtier efter Maos kommunist-revolution var Kinas interesser i Mellemøsten forbundet med ideologi.
Den kinesiske regering så sig selv som bannerfører blandt udviklingslandene og forkæmper for den palæstinensiske sag.
I 1980’erne, da Kina begyndte at tage imod økonomisk liberalisering og en mere pragmatisk diplomatisk strategi, blev Kinas tilnærmelse til Mellemøst-politikkens ”minefelt” mere besindig – skriver ”Herald Tribune”.