Livets balancegang
Loa Mortensen er gade- og ungdomspræst i Aalborg.
I dagens tekster hører vi om, hvordan rigdom skiller os fra Gud og fra hinanden. Hvordan vi helst skal undgå rigdom og materialisme og facadeting, der skiller os fra Gud og ikke mindst fra hinanden.
Umiddelbart ligger en verdensfornægtende asketisk tolkning snublende nær. Lad være med overhovedet at eje noget. Materialisme og ejendom er simpelthen af det onde.
Men er det virkelig det, der står? Siger Jesus til de forsamlede mennesker, at vi ingenting må eje? At vi skal forsage livet?
Jeg har det lidt dobbelt med teksten. Vi kan blive forargede over antimaterialisme. Vi kan synes, at det virker lidt for frelst og næsten lidt falsk. Men ikke kun det. Vi forarges måske i endnu højere grad også over umådehold omkring os.
Hvad er for lidt, og hvad er for meget?
Mange ser med glæde Luksusfælden på TV3 og bliver forargede over, hvor mange penge folk kan bruge – uden at have dem.
Og jeg husker, at min mor blev lidt forarget, da hun hørte om en kvinde, der fik et faldskærmsudspring i mors dags gave af sine to voksne børn. De går over gevind, sagde hun.
Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret. Vi går ofte lidt amok. Vi tror måske, at vi kan købe lykken. Og forskningen giver os faktisk ret. Kortvarigt i hvert fald. Kroppen producerer simpelthen flere endorfiner, som er kroppens eget lykkehormon, når vi, nok særligt kvinder, shopper. Men også mænds endorfin -niveau stiger ved købet af Audi´en, eller fladskærmen.
Vores liv skal helst være perfekt. Og at være perfekt indebærer altså også at have den perfekte ramme om vores liv. Vi sluger Liebhaverne og andre tv-programmer om rige og berømte råt. Sådan skal man leve, det er lykken. En kæmpe villa, med jacuzzi og udekøkken og en kæmpe Audi i garagen.
Vi vil så nødig stå tilbage for andre. Vi vil gerne flashe, at vi har succes. At det kører for os.
Lukasevangeliet 12, 20.
Jesu lignelse om den rige bonde vil fortælle os, at troen på Gud og Jesus har konsekvenser i vores levede hverdag med hinanden. At det ikke handler om at fornægte alting, men i stedet om at leve for hinanden nu i dette liv, vi har med hinanden. Give kærlighed, i stedet for at samle rigdomme og materielle goder eller jage succes.
Jesus vil, at vi skal leve vores liv for hinanden at det er det, det vil sige at være menneske. I hele vores liv er vi bundet af andre. Bundet og afhængige af relationer. Vi dør ganske enkelt i isolation – eller bliver i hvert fald skøre.
Vi mennesker behøver hinanden at spejle os i. Fordi Jesus gav sit liv for os alle, fordi han gjorde os til en del af fællesskabet med ham og med Gud, gav han os samtidig en relation, ikke bare til Gud, men også til hinanden.
Frihed er i virkeligheden netop at være bundet til et andet menneske. Mon det er derfor, vi kalder det at fri, når vi be´r et andet menneske om at binde sig til os i ægteskabet?
Troen på Jesus kræver noget aktivt af os i vores levede liv. Og fordi tro er noget aktivt, noget der sker med os, kræver troen handling.
At tro på Jesus og på Gud må give sig konkret udslag i vore handlinger her i livet over for hinanden. Troen indeholder et krav om at være medmenneske for andre i vores hverdag med hinanden.
Jesus viste os, hvordan vi skal leve. At vi skal leve for hinanden, som han gjorde. At vejen til sandhed og til liv ikke er uopnåelig. Nej, den er lige foran os. Jesus gjorde den mulig for os.
