Nye navne i Indre Mission
Jesper Blond Jensen fra Århus er ansat som controller i Indre Mission pr. 1. juli 2010. Han har arbejdsplads på Indre Missions hus i Fredericia. Jesper Blond Jensen er 42 år og uddannet økonom.
Thomas Haugsted Høyer, leder af Internationalt Kristent Center (IKC) i København, forflyttes til en stilling som missionær i København med særligt fokus på tværkulturelt arbejde. Han skal blandt andet videreudvikle IKCommunity, som er et nystartet arbejde blandt flygtninge og indvandrere i København. I sin nye stilling vil Thomas Haugsted Høyer fortsat være tilknyttet IKC i missionshuset Bethesda. Thomas Haugsted Høyer er 34 år, uddannet teolog og har været leder af IKC København siden 2007.
Missionær Elna Thisgaard Olesen fra Brønderslev forflyttes til en ny tjeneste som kredsmissionær på Vestfyn med bopæl i Tommerup.
Hendes boligsituation i Tommerup er endnu uafklaret, men forflyttelsen ventes at ske i sensommeren 2010. Elna Thisgaard Olesen er 57 år og har været missionær i Indre Mission siden 1984. Undervejs har hun arbejdet i Tikøb, Silkeborg og senest i Brønderslev siden 2004.