Verdens lykkeligste land?

Man hører gang på gang i medierne, at Danmark er det lykkeligste land i verden. Efter mødet med en ny kultur i Guatemala, hvor taknemmeligheden over det, man har, er fremherskende, er jeg i tvivl, om Danmark virkelig er så lykkeligt.
Fatima er alenemor med tre børn. Hun bor i et slumkvarter med børnene og sin moster i et 1-værelseshus. Hun har to jobs for at forsørge sine børn, da hendes mand er sammen med andre kvinder, selvom de officielt stadig er gift.

Hver dag møder man hende med et stort smil og masser af overskud. Hun er taknemmelig for det, hun har, og ønsker det bedste for sin mand på trods af, at han ikke hjælper hende. Fatima vil også gøre meget for at bringe glæde i andres hverdag.
Hvis man spørger hende, om det ikke er hårdt og surt, siger hun, at hun er glad for det, hun har, og hun ved, at Gud vil være der for hende. Hun tør også stadig drømme om en lysere fremtid for sig selv og sine børn – hvilken inspiration!

En anden kvinde med samme gåpåmod er Maria. Hun har en datter på tre år og passer derudover sin mormor og morfar, som begge er over 80 år gamle. Hun forsørger alle tre alene, da hendes mand har forladt hende.
Hele ugen arbejder hun, og ud over sit arbejde skal hun lave mad og købe ind til husholdningen. De to på firs skal have blended deres mad og vil have alting gjort på deres måde. I weekenden, når hun ikke er på arbejde, skal der vaskes tøj og gøres rent.

Hun vasker så meget tøj i hånden, at hendes knoer bliver revet til blods. For at kunne vaske videre hælder hun alkohol eller klor på knoerne, fordi det stopper blødningen.
Men det er alt sammen godt, og hun brokker sig ikke over, at hun har ansvaret for sine bedsteforældre. Hendes mor har nemlig travlt med at passe hendes søsters børn. Men midt i denne svære hverdag glæder hun sig over de små ting og værdsætter, hvis man smiler til hende eller tænker på hende.

Er lykken mon at have alt – eller intet at have og være taknemmelig alligevel?
Af Frederikke Rasmussen
Udsendt som volontør af Impact