Abbas lemper på sine krav om Jerusalem

På tærsklen til statsminister Binyamin Netanyahus forestående møde med præsident Barack Obama i Washington, har præsidenten for Den palæstinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas, medvirket til en positiv udvikling i det palæstinensisk-israelske forhold ved at lempe på palæstinensiske betingelser på en række områder.Abbas har over for den London-baserede arabiske avis “Al Hayat” foreslået oprettelsen af en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne med et muligt landbytte af 2.3 procent af Vestbred-området for at sikre en fair løsning for Israel af de israelske bosættelser – og at Vestmuren i Jerusalem og den jødiske bydel i Den gamle By skal forblive under israelsk suverænitet inden for rammerne af en israelsk-palæstinensisk fredsaftale.

Ifølge “Al Hayat” har Abbas indvilget i, at bebyggelser som Gush Etzion, Pisgat Ze’ev og

Modi’in Ilit – tillige med en landstribe over for Ben Gurion lufthavnen – skal forblive på israelske hænder.

Abbas skal have fremsat dette tilbud over for den amerikanske Mellemøst-udsending, Geroge Mitchell, ved genoptagelsen af de indirekte israelske-palæstinensiske drøftelser.

Til gengæld for disse indrømmelser skal PA modtage israelsk land af tilsvarende størrelse og kvalitet i den sydlige del af Vestbredden og en korridor mellem Vestbredden og Gaza-striben.

Abbas skal tillige have foreslået, at den øvrige del af Den gamle By bliver hovedstad i en palæstinensisk stat, men åben for tilhængere af alle troessamfund.

Ifølge amerikanske kilder i Washington vil Netanyahu-Obama mødet fokusere på, at forhandlingerne mellem israelere og palæstinensere går fra “indirekte” til “direkte”. drøftelser snarest muligt.

En fremtrædende palæstinensisk kilde i Ramallah siger, at PA har tilstllet Mitchell skriftlige svar på 16 spørgsmål, som Mitchell har forelagt Abbas – om alle israelsk-palæstinensiske nøgleanliggender.