Ny serie: Bag Facaden
– Jeg har lært at være taknemmelig for livet

Karen Hedegaard har oplevet døden tæt på flere gange. I dag underviser hun bl.a. om at stole på Gud i livets kriser og se fremad.- Når man har været tæt på at dø, lærer man at værdsætte livet og være taknemmelig for hver dag man har.

Karen Hedegaard fik i 2003 konstateret kræft. En operation kunne forlænge hendes liv, men der var 50 procent risiko for at hun ville blive lam i benene. Efter at have søgt Gud for svar i tre uger, sagde hun ja til operationen. Den gik godt, og i dag er kræften helt væk. Foto: Evald Fuglö

– Ingen af os ved, hvor længe vi er her. Derfor er det vigtigt, at vi ikke tager livet som en selvfølge, og tænker på, hvad vi skal engang i fremtiden. Vi må prøve at leve livet her og nu! fortæller Karen Hedegaard.
Karen er gift med Evangelists leder Christian Hedegaard. Vi har valgt hende til at være den første deltager i Udfordringens nye serie Bag Facaden. Her fortæller hun om døden, livet og kærligheden, og om hvordan det er, når ens livsværk kommer i pressens kritiske søgelys.

– Jeg har haft døden tæt på mange gange i mit liv. Hver gang jeg har født, har jeg været ved at dø på grund af blodtab, og Christian, min mand, har været ved at dø af meningitis i Israel og af en mystisk sygdom i Zambia for nogle år siden. Det var hårdt, fordi jeg ikke var hos ham. Jeg sad derhjemme og kunne ikke gøre noget som helst, udover selvfølgelig at bede og stole på, at Gud ville gribe ind!
– En anden svær ting var i 2003, da jeg blev ramt af kræft. Jeg følte mig ikke spor syg, men ved et rutinecheck opdagede lægerne en stor knude på cirka et kilo, som sad for enden af min rygsøjle.
– Lægerne kunne ikke helbrede mig, sagde de, blot forlænge mit liv. De tilbød mig operation med 50 pct. risiko for, at jeg ville blive lam i begge ben, så det havde jeg bestemt ikke lyst til! Forestil dig at komme hjem til børnene og fortælle, hvad lægerne havde sagt. Det var forfærdeligt.
– Jeg lukkede mig inde i en lejlighed og søgte Gud hver dag i tre uger for at få et ord, og finde ud af, om jeg skulle sige ja til operationen. Det endte med, at jeg sagde ja. Under operationen fik lægerne en ”ide”, så det lykkedes dem at fjerne mere af rygsøjlen, end de havde turde håbe på, uden at skade nerverne til mine ben. Jeg vågnede op og havde min fulde førlighed, og i dag, seks et halvt år senere, er der stadig ingen spor af cancer!
– I sådanne situationer tænker man selvfølgelig ”hvorfor”, men det får man som regel ikke svar på. Jeg har valgt i stedet at spørge ”hvad nu”, dvs. hvordan kommer vi videre herfra. Ordet fra Salmernes Bog – i dine vingers skygge søger jeg tilflugt, indtil ulykken er drevet over – er en stor trøst, og et andet ord, Rom 8,28, der siger, at ”alle ting samvirker til gode for dem, der elsker Gud”, er det, som jeg bygger mit liv på. Dvs. at uanset hvad der sker, så vil Gud vende min situation, selv de negative ting kan Gud bruge positivt. Det er bl.a. noget af det, jeg underviser om på Powerskolen, hvordan man kommer igennem kriserne, hvorfor de sker og hvad man kan gøre ved det.

Er du bange for at dø?
– Nej, jeg er ikke bange for at dø, men jeg vil da være ked af, at skulle herfra før tid. Jeg vil også være ked af, hvis børnene skulle vokse op uden deres mor. Jeg har selv prøvet at vokse op uden min far, som døde af kræft, da jeg var 12 år. Det var en barsk oplevelse, men samtidig var det det, som gjorde, at jeg tog imod Jesus og lærte Gud at kende som min Far i Himlen. Jeg bad en meget enkel, barnlig bøn: ”Det her kan jeg ikke klare, Gud, nu må du være min Far!”
– Min mor døde i 2002. Hun fik også kræft, og jeg passede hende, indtil hun ikke længere var iblandt os. Det var ikke ligeså hårdt, som da min far døde, for nu var jeg jo voksen, og hun var 77 år gammel og havde levet et rigt liv. Selvfølgelig havde jeg håbet på, at Gud ville helbrede hende og give hende nogle flere år at leve i, men vi skal jo alle herfra på et tidspunkt. Hun var en fantastisk kvinde, som elskede Jesus, og det var godt for os begge, at jeg fik lov at være hos hende, da hun døde. Nu er hun hjemme hos Jesus, og det er jo det bedste, som kan ske!

Hvad betyder kærligheden for dig?
– Kærligheden er det allervigtigste her i livet. Den, som lever, elsker, og den, som elsker, lever. Uden kærlighed kan vi lige så godt give op. Kærligheden er drivkraften, både i det åndelige liv og i det praktiske liv. Alt må ske i kærlighed.

Hvordan mødte du din mand, Christian Hedegaard?
– Første gang jeg mødte Christian var på Apostolsk Kirkes sommerstævne i Kolding, hvor vi sad sammen i en stor gruppe med mange andre unge. Jeg talte ikke med ham, men han lagde alligevel mærke til mig! Et halvt år senere mødtes vi på Opstand i Vejle. Christian var forsanger i et band, og jeg var med blandt publikum. Vi snakkede sammen efter koncerten, men ikke mere end det. Kort tid efter fik jeg brev fra Christian, hvor han spurgte, om jeg kunne forestille mig noget mellem os to, og jeg svarede, ”hvis Gud vil”, hvilket jo var meget svævende.
– Jeg havde bedt Gud om at møde en mand, som elskede Jesus, spillede musik og var vild med at rejse. Det gik op for mig, at Christian opfyldte alle tre ting. Jeg havde på fornemmelsen, at der var ved at ske noget, hvilket gjorde mig meget nervøs!
– Tre måneder senere inviterede han mig til sin studenterfest og sagde, at han havde noget vigtigt, han skulle sige til mig. Jeg tog toget til Vejle, og i løbet af aftenen gik vi en tur, hvor han fortalte, at Gud havde sagt til ham, at det skulle være os to, at vi skulle giftes om et år og rejse jorden rundt på tommelfingeren! Det kunne han jo sagtens sige, tænkte jeg!
– Jeg var helt kølig og bestemt ikke forelsket, for ”hvis Gud havde sagt det til ham, så skulle han også sige det til mig”. Vi snakkede dog rigtig godt sammen, tiden fløj af sted, og da vi kom tilbage, var alle gæsterne på vej hjem! Vi var sammen næste dag og bad Gud om at bekræfte det, som var ved at ske. Gud havde givet mig et ord, men jeg kunne jo ikke gifte mig med en mand, jeg ikke var forelsket i, tænkte jeg.
– På vej hjem i toget blev jeg totalt forelsket, og det har jeg været lige siden.

Hvordan har al den kritik, der har været af Evangelist, påvirket dig?
– Når man kommer i den offentlige gabestok, specielt når man ved, at det, de skriver, ikke er sandt, kan man ikke andet end at blive påvirket. Det er noget af et pres, når journalister flyver i privatfly over vores ejendom for at tage billeder, eller sniger sig ind bag porten gennem buskene, eller optræder under dække med skjult kamera og mikrofon for at få en historie.
– Da Bubber kom på besøg, var det for at få et indblik i, hvad vi laver, og det billede blev så positivt, at han blev tvunget tilbage for at lave en skeptisk, negativ afslutning omkring ”dæmonuddrivelse af børn”. En sag, som i øvrigt blev afvist i retten i Herning, da der ikke var hold i den historie!
– Operation X kan man heller ikke gardere sig imod, det har vi lært på den hårde måde.

– Men det er Guds kærlighed, som binder mig og Christian sammen, og det er Guds kærlighed, som får os til at fortsætte med at gøre det, vi gør. Så uanset hvad, så vil vi fortsætte med at gøre Guds vilje, og det er at hjælper mennesker i nød, bede for dem og fortæller dem om Jesus.
Det er det, jeg lever for, og det er også det, vi ønsker at gøre gennem Evangelist.