DiCaprio på vild jagt i drømmeland
Christopher Nolan er netop fyldt 40 år, men har allerede med sine seks spillefim – alle fra dette århundredes første årti – markeret sig som en af de væsentligste blandt de nulevende instruktører.
Den sjette af dem har netop haft premiere: Inception. Og selv om den har mindelser om bl.a. Matrix-filmene, er den ret enestående.
Det meste af filmen foregår i forskellige drømmeverdener, omtrent svarende til forskellige (under)bevidsthedsniveauer. Dermed stiller den til stadighed spørgsmålet om, hvad der er virkelighed, og hvad der kun er drøm, fantasi eller fiktion – eller måske slet og ret løgn(?). Væsentligt er det for drømmerne at vide, at de kun drømmer, fordi de ellers kan risikere at blive i drømmen og opfatte den som deres virkelighed. Problemet er nok så interessant i en religiøs eller åndelig sammenhæng: Hvad er virkelighed – eller sandhed, og hvad er ikke?
Drivkraften i Nolans hæsblæsende historie, som har DiCaprio i den centrale drømmehacker-rolle, er dybest set forsøg på at bearbejde skyld og at blive forsonet. Det lykkes ved, at de implicerede med ekspert-hjælp sammen hacker sig ind i de samme drømme og trænger ned i underbevidstheden for der at finde veje igennem skyldfølelse og frem til forsoning.
Så man bliver godt underholdt – og får i tilgift noget at spekulere over.
Niels Jørgen Vase
Inception 148 min.
Bio-premiere: 29. juli
