Kristen cowboy synger i Tivoli
Den tidligere Gaither Vocal Band-sanger Guy Penrod besøger lørdag Tivoli.På lørdag er der en kristen koncert i Tivoli med Guy Penrod – den høje sanger med det lange, grå hår og den store stemme.
Guy Penrod var i 1994-2008 en del af Gaither Vocal Band, og det var her, han for alvor blev kendt internationalt for sin kraftfulde stemme og sit store toneområde.
Forinden arbejdede Guy Penrod som studie- og backup-sanger for kendte kristne musikere, herunder Amy Grant og Michael W. Smith, i begyndelsen af 1980erne.
Det var også i studiet, han mødte Bill Gaither, hvorefter han senere blev en del af det populære Gaither Band.
Siden da har amerikaneren medvirket i Gaither Homecoming-koncerter over hele USA og Canada, såvel som i Europa, Australien og Afrika. Og på lørdag synger han altså i Tivoli.
Koncerten holdes i glassalen i Tivoli og er arrangeret af The Sound of Heaven, som også er enedistributør af Gaither Gospel Music i Danmark.