Netanyahu i retten: “Raidet mod det tyrkiske skib var legalt”

Statsminister Binyamin Netanyahu har idag som det første medlem af regeringen afgivet retsforklaring om det iraelske commmando-raid mod et tyrkisk skib, som den 31. maj blev forhindret i at bryde Israels søværts blokade af Gaza-striben.Han sagde bl.a., at raidet var legalt og priste de israelske soldater for deres “bemærkelsesværdige mod”.

Retsmyndigheden var en granskningskommission under forsæde af tidl. højesteretsdommer Jacob Turkel. Forsvarsminister Ehud Barak skal afgive forklaring imorgen og generalstabschef Gabi Ashkenazi på onsdag.

– Jeg er sikker på, at Jeres undersøgelse vil finde, at staten Israel og IDF (de israelske forsvarsstyrker. red.) handlede i overensstemmelse med international lov, sagde den israelske regeringschef. Soldaterne bar sig modigt ad ved at udføre deres pligt og beskytte sig mod en reel trussel mod deres liv.

Da israelske commandos bordede det tyrkiske skib, blev de angrebet af aktivister, som – siger israelerne – satte deres liv i fare. Under en påfølgende kamp blev ni tyrkiske aktivister dræbt.

Netanyahu sagde videre, at han har tiltro til de israelske soldater, og at hele Israel er stolt over dem. Han oplyste, at sent i april og i begyndelsen af maj begyndte Israel at modtage information om involveringen af den tyrkiske organisation IHH (et humanitært hjælpefond nær knyttet til Det muslimske Broderskab. red.) i dette togt – og at hensigten var at “forårsage provokation og internationalt pres over for Israel”.

– Jeg er den første, der afgiver forklaring over for kommission, sagde Netanyahu. Mange vil komme efter mig, og jeg tror, vi vil klarlægge alle detaljer og nå frem til sandheden. Fjendtlige elementer brugte det absurde argument om en humanitær krise i Gaza for at prøve at bryde søblokaden.

Netanyahu fremhævede, at flotillens talsmand havde sagt, at dens mål var at bryde blokaden og ikke at tilvejebringe hjælp – at Hamas havde forvandlet Gaza til en “terror-enklave med støtte fra Iran”, og at Israel havde begyndt at lempe blokaden før episoden.

Turkel-kommissionen omfatter professor i international lov Shabtai Rosen, generalmajor (af reserven), tidl. præsident for Den polytekniske Læreanstalt, Technion, i Haifa, Amos Horev, og to internatioale observatører, Nobelprisvinderen Willim David Trimble fra Irland og tidligere militærdommer Ken Watkins fra Canada.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kommissionen blev oprettet i kølvandet på et intenst internationalt pres over for Israel. I begyndelsen af juli vedtog den israelske regering at udvide kommissionen jurisdiktion og give den myndighed på samme niveau som Winograd kommissionen, der granskede Den anden Libanon-krig.

Udover Turkel-kommissionen har FN-generalsekretær Ban Ki-moon nedsat en undersøgelseskommission, der skal granske omstændighederne ved episoden. Efter nogen tids tøven, samarbejder Israel nu med denne kommissioin.