Palæstinenserne tilbyder Israel 2 pct. af Vestbred-området

Mens der endnu ikke er nogen afgørelse om, hvorvidt de israelsk-palæstinensiske drøftelser skal gå fra “indirekte” til “direkte”, oplyses det nu, at Den palæstinensiske Myndighed (PA) har tilbudt Israel et landbytte, der vil tillade Israel at annektere 1.9 pct. af Vestbred-området.Det er den israelske morgenavis “Ha’aretz”, der idag (søndag) bringer denne historie som en stor forsideartikel, hvor der videre står, at PA har forelagt et vidtrækkende fredsforslag for USA.

– Dette detaljerede forslag vil bringe en afslutning på den israelsk-palestinensiske konflikt og være en løsning på alle palæstinensiske krav, siger den palæstinensiske forhandlingschef, Saeb Erekat, til avisen.

Videre siger han:
– Forslaget er mere generøst over for Israel end det, der blev fremsat af PA præsident Mahmoud Abbas over for tidligere statsminister Ehud Olmert. Jeg har forelagt den amerikanske Mellemøst-udsending, George Mitchell, en række dokumenter, omfattende kort og papirer, som klart viser vores stilling om alle endelig-status anligger som: grænser, Jerusalem, flygtninge, vand og sikkerhed. Hidtil har vi ikke fået noget svar fra israelsk side.

På spørgsmålet om den palæstinensiske opfattelse var den samme som den, der blev forelagt under drøftelser med Olmert, sagde Erekat:

– Det er endnu mere. Jeg kan ikke sige noget om detaljer af, hvad der blev foreslået, men (PA præsident Mahmoud) Abbas tilbød mere i de dokumenter, end hvad han foreslog Olmert tidligere. Abbas tog større skridt for at opnå fred.

Oplysningen om de 1.9 pct. Vestbred-land til Israel indeholdes i et dokument, som Erekat har forelagt for europæiske diplomater. Dokumentet omtaler tillige, at PA har udtrykt vilje til at acceptere et israelsk forslag om at tillade 15.000 palæstinensiske flygtninge at vende tilbage til landet hvert år i de næste år.

Ifølge internationale medier er PA tidligere i år gået med til en landudveksling omfattende henholdsvis 2.3 og 3,8 pct.

Erekat bekræftede over for “Ha’aretz”, at palæstinenserne er blevet fleksible med hensyn til dette anliggende.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Han benægtede imidlertid historier i arabiske medier i denne weekend, om at Obama-regeringen havde truet med sanktioner over for PA – tilmed en afbrydelse af forbindelser – hvis Abbas ikke går med til at indlede direkte drøftelser med Israel om en endelig status aftale.

Abbas oplyste, at han på Den arabiske Ligas møde i Cairo for nogle dage siden havde været under et “umådeligt pres” for at give efter for direkte samtaler, og at mange arabiske ledere havde prøvet at overtale den palæstinensiske leder til at overveje sagen igen. Abbas benægtede imidlertid påstande om, Washington havde truet PA.

Om dette sagde Erekat:
– I communiquet hed det, at hvis palæstinenserne ikke indleder direkte drøftelser, vil det blive endnu vanskeligere at opnå en to-stats løsning, og amerikanernes vilje til at hjælpe i denne henseende vil blive endnu mere begrænset.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Men, understregede Erekat, der var ingen trusler.