7000 kristne Israel-venner fejrer Løvhyttefesten i Jerusalem
Omkring 7000 kristne venner af Israel fra 100 lande verden over flokkes i disse dage til Jerusalem for at deltage i den ugelange jødiske Løvhyttefest.Begivenheden, som arrangeres af Den kristne internationale Ambassade i Jerusalem, er Israels største årlige turisttildragelse og den største udenlandske solidaritetsmission i landet – og ventes at give den israelske økonomi en indsprøjtning på omkring 15 millioner dollars.
Blandt deltagerlandene er Brasilien, Norge, Australien, Bolivia, Canada, Chile, Indien, Italien, Nigeria og Finland.

