Femte Mosebog, 33:24 Aser være den velsignede
blandt sønnerne, han være sine brødres yndling og dyppe sin fod i olie.
Jobs Bog, 29:6 olie strømmede, hvor jeg stod.
Israels olieeventyr i Middelhavet
En gammel vits i Israel går på, at Moses efter at have ført sit folk rundt i ørkenen i 40 år slog sig ned i det eneste land i Mellemøsten uden olie. Denne joke er ikke længere gangbar, for nu har Israel fundet ufattelig store olie- og naturgas-forekomster i Middelhavet udfor landets kyst.
Hvis prognoserne står til troende, vil Israel opleve et formidabelt olieeventyr, der ikke alene vil gøre landet selvforsynende med brændstof, men gøre det til en betydningsfuld olieeksportør.
Olieeventyret finder især sted paa Leviathan-feltet, 130 km fra Haifa, hvor der menes at være 16 milliarder kubikfod naturgas i en dybde af 5800 meter. Et andet felt er Tamar, 90 km fra kysten.
Der er fire partnere i Leviathan-projektet: Det amerikanske Noble Energy, Avner olie og gas, Delek drilling og Ratio Oil Exploration
Hovedaktionæren i Delek er den 61-årige israelske milliardær Yitzhak Tshuva, som siger, at disse fund kan gøre Israels uafhængig hvad energi angår og gøre det til storeksportør af gas med leverancer til det europæiske og fjernøstlige marked.
Noble Energy og Delek har meddelt, at Leviathan-feltet indeholder mindst 4.3 milliarder tønder olie. Hvis dette holder stik, vil det være rigeligt for Israels behov i årtier.
Ifølge en amerikansk sagkyndig, Christopher Schenk, der er chef for USAs geologiske undersøgelsers afdeling for vurdering af olie- og gas-forekomster verden over, indeholder et område udfor Israels og Libanons kyst 3.4 billioner kubikmeter naturgas (En billion er er en million millioner.red).
Ufattelige, svimlende tal
Schenk udtaler, at dette område vil kunne blive et af verdens rigeste felter.
Flere olieplatforme er nu i gang med at bore. Det begynder at minde lidt om Norges vestkyst.