Vores profil må tydeliggøres
Kristdemokraterna i Sverige går krebsegang. Lennart Sacrédeus, der mistede sin plads
i Riksdagen ved det for nylig afholdte valg, har nogle idéer om, hvordan den negative tendens kan vendes. Et navnetillæg er én.- Uden kirken og den kristne tro bliver Sverige et fattigere land: åndeligt, socialt og medmenneskeligt. Det er vi nødt til med større frimodighed at understrege. Vores profil skal også blive tydeligere, og så er det et must også at kunne nå dem, der ikke er vant til at komme i kirke.
Foto: Kristdemokraterna
Det ovennævnte er noget af, hvad der må til, hvis Kristdemokraterna i Sverige skal kunne genvinde den tabte magt. I hvert fald hvis man skal tro Lennart Sacrédeus, som ved valget i september mistede sin plads i Riksdagen.
Og han var ikke alene. Partiet tabte fem mandater og gik fra 24 til 19. Dermed fortsatte også den krebsegang, som har været til bekymring i de seneste fem valg tre til Riksdagen, to til EU.
Afstanden til rekordvalget i 1998, da partiet stormede frem med 27 mandater, til 42, er nu længere end nogensinde, og spørgsmålet er, hvordan trenden skal kunne vendes.
På den ene side drejer det sig om at få kernevælgerne tilbage, på den anden side om at vinde den gruppe, som ikke føler sig hjemme i et kristent miljø, men som på trods af det deler partiets værdier.
– Vores KD-navn må tydeliggøres, således at kernevælgerne kan genkende sig selv. Det indebærer blandt andet, at vi skal fastholde vores værdier for familien og for ægteskabet, som jo ikke mindst står vagt om børnene, siger Lennart Sacrédeus.
Han påpeger, at tydeligheden også må indbefatte medicinsk-etiske spørgsmål, og ikke kun lægeassisteret selvmord noget, som der i det sidste år har været sat stor fokus på i Sverige.
– Jeg tænker her også på, hvordan fostre fravælges. Det er nødvendigt at stå vagt om fosterets retslige beskyttelse og at understrege, at der hvert år bliver foretaget omkring 38.000 aborter et tal som må ned, siger han.
Et andet problem, som de svenske kristdemokrater nu står foran, er hvordan man skal nå dem, der ikke ser sig som kristne, som endda føler sig utilpas med en kristen etikette, men som på trods af det deler mange af partiets værdier. Ifølge Lennart Sacrédeus er der faktisk tale om en temmelig stor gruppe.
– Vi ved godt, at en stor del af svenskerne deler vores meninger om fx aborter og ægteskabet som en forening mellem mand og kvinde, siger han.
Dette er, pointerer han, nogle gode argumenter, som må tydeliggøres for dem, der ikke kommer i kirken. En mulig vej som han i lang tid har forsøgt at få gehør for er et navnetillæg: at Kristdemokraterna bliver til Familjepartiet Kristdemokraterna. Denne dobbelte varebetegnelse forekommer ikke kun i andre lande, men også i Sverige, hvor man taler om fx Socialdemokraterna Arbetarpartiet, Miljöpartiet De Gröna og Folkpartiet Liberalerna.
At et navnetillæg kunne føre til en udvandet kristen profil, afviser Lennart Sacrédeus bestemt. Han understreger, at det ikke er et spørgsmål om enten eller, men at denne som han betegner den dobbelte kommunikation skal kunne tiltrække både kernetropperne og dem, der deler partiets værdier men som ikke er troende.
– Et navnetillæg signalerer, at vi er et parti, som forsvarer familien og dens ret til selv at bestemme, hvordan børnepasningen skal ordnes, at vi står på et ideologisk grundlag, men ikke er fæstnet i trosspørgsmål, siger han.
Men spørgsmålet er, hvilken effekt et nyt navn kan få for partiets kritikere. Vil de ikke fortsat etikettere partiet som reaktionært og uden kærlighed – om end nu bare lidt pænere pakket ind? Lennart Sacrédeus erkender sandsynligheden i dette. Han mener, at modstand aldrig kan undgås i politik, men at spørgsmålet er, hvordan man håndterer det.
– Der er jo en risiko for, at man trækker sig tilbage og bliver defensiv. Men i stedet for må vi med frimodighed stå imod de liberale og socialistiske kræfter og vise os som modsætning til det, de er talsmænd for.
Han understreger, at Kristdemokraterna også fortsat vil være et borgerligt allianceparti.
– I øvrigt det eneste borgerlige parti, som ikke er baseret på liberale værdier. Et parti, der henvender sig til mennesker, der er tilhængere af traditioner og eftertænksomhed.
Men her kan Kristdemokraterna nu regne med konkurrence fra Sverigedemokraterna, det parti som ved det for nylig afholdte valg kom ind i Riksdagen med 20 mandater. Begejstringen for denne entré var blandt de øvrige partier dog behersket mildest talt.
– Det er en modstand, som bestemt ikke er rar, men som betyder en udfordring. De vil forsøge at specialisere sig i og lægge beslag på vores værdier. Men den store forskel er, at Kristdemokraterna bestemt ikke deler deres menneskesyn, og at vores politik ikke er imod indvandrere og flygtninge, fortsætter Lennart Sacrédeus.
Han er enig i, at de etablerede partier ved ikke at drøfte de problemer, der faktisk findes, nok selv har banet vej for Sverigedemokraterna, og han siger, at det er nødvendigt, at spørgsmålet om flygtninge-/asyl-/indvandrerpolitik bliver håndteret på en anden måde.
– Det er en selvfølge, at vi skal forsvare dem, der er svage, udsatte og forfulgte. Riksdagen har truffet en beslutning om kvoteflygtninge, og om at hvert enkelt tilfælde skal prøves. Men så sker det, at én, som får afslag går under jorden og så hedder det sig, at vedkommende skal have skolegang og sygepleje, noget som de øvrige skatteydere så skal betale for. At folk ikke får det til at hænge sammen, undrer mig ikke.
– Et afslag er et afslag og det må også respekteres, siger han.
Efter fire år i Riksdagen er Lennart Sacrédeus nu ved at tømme sit kontor. Han er skuffet, men overrasket og ked af partiets nederlag, men han vil alligevel se fremad. Og han tror fortsat på en fremtid for Kristdemokraterna som lige nu trænger til en tydeligere profil.
Fodnote: Lennart Sacrédeus har også i fem år været EU-parlamentariker.
