Bøde eller fornyet lån?

”Biblioteksvæsenet er et grådigt, dragelignende væsen, bevogtet af pertentlige principryttere og småskoede systematikere!”Denne min fordom opstod på et tidspunkt i min ungdom, hvor jeg som fattig studerende brugte ”væsenet” en hel del.
Man havde jo ikke råd til at købe så mange bøger – og for den sags skyld heller ikke til at betale bøder, så det gjaldt om at holde sig på god fod med ”væsenet” og fodre det grådige dyr med rettidige afleveringer.
Så var det jo sket for mig, igen-igen, at afleveringsfristen for et par hjemlånte bøger liiige var overskredet, og dette kom jeg i tanker om, cyklende forbi biblioteket en onsdag eftermiddag uden de lånte bøger i Fjellräven (ja-ja, det var i 80’erne!) Så jeg hoppede af cyklen og stillede mig i kø ved skranken.
Da det blev min tur, forklarede jeg biblioteksdamen, at jeg lige var kommet forbi og gerne ville genlåne de bøger, som jeg havde beholdt lidt for længe.
Om jeg havde bøgerne med? ”Nej, desværre, men kan jeg ikke genlåne dem alligevel?” spurgte jeg optimistisk.
Damen påstod hen over brillerne, at det desværre ikke kunne lade sig gøre. ”Jamen, man kan jo genlåne bøger telefonisk, også efter at fristen er overskredet, er det ikke rigtigt?” Jo, det var rigtigt nok. ”Jamen, hvis jeg havde ringet hjemmefra i dag, så kunne jeg godt have genlånt bøgerne?” Ja, bekræftede hun, det var rigtigt nok. ”Kan jeg så gå ud i en telefonboks og ringe herind og genlåne dem?” Og så kom den mindeværdige sætning, der har givet grobund for min fordom ang. biblioteksvæsenet: ”NEJ, FOR NU HAR JEG JO SET DIG!”
– Guds væsen er anderledes. Her er det ikke en fordel med anonymitet for at foregive, at man har styr på sit liv. Her må man møde op, ærligt og personligt – vide sig gennemskuet, og få… ikke bøde, men fornyet tilgivelse, livet til låns påny, hver eneste dag. ”Bøden” er betalt en gang for alle!
Af Krista Revsbech
Organist og korrekturlæser.