Debat

Henri Nissen skriver i uge 40 i Udfordringen i avisens Leder, at man i den kommende tid vil bringe en række artikler om, hvor man kan finde ”liv” i kirken. Han skriver om, hvordan mange troende i Folkekirken lige nu føler sig i et vadested, hvor det kan være fristende at finde nye steder, hvor der er liv. Når jeg læser Lederen og samtidig bladrer videre i avisen og finder en vejledning i at melde sig ud af Folkekirken, så bliver jeg ked af det.
For der findes stadig menigheder i Folkekirken, hvor man kan finde Livet. Det åndelige liv. Guds nærvær. Helligåndens kraft. Der findes sognemenigheder, hvor man uge efter uge, også uanset hvad der vil komme af ritualer i fremtiden, vil være sammen om Livet i Kristus. Der findes fortsat fællesskaber i Folkekirken, som vil arbejde for, at mennesker oplever en åndelig fornyelse og finder deres åndelig hjem i en sognekirke. Gud er ikke færdig med Folkekirken før to eller tre, der er forsamlet i hans navn i en folkekirke, melder sig ud.
Uanset hvad fremtiden bringer, så er der dele af Den Danske Folkekirke, som fortsat vil forsøge at fastholde lokale sognemenigheder, som er tro mod Bibelen. For vi er bærere af en vision om, at lige meget hvad andre mennesker inden for Folkekirken finder frem til, så er der på Folkekirkens grund stadig plads til at forkynde Jesus Kristus som verdens frelser, hvilket til syvende og sidst er vores vigtigste opgave.
Derfor er det en hån mod de sogne, som fortsat samles omkring Guds ords sandhed at bringe en vejledning i, hvordan man melder sig ud af Folkekirken. Bringer I så i næste uge en vejledning i, hvordan man melder sig ud af Pinsekirken, da en del af Udfordringens troende læsere mener, at gendåb er at ringeagte sin første dåb?
Som en kristen, der fortsat bliver og kæmper i Folkekirken, føler jeg, at avisen med dette fremstød ringeagter den indsats for evangeliets udbredelse, som fortsat finder sted i dele af Folkekirken. Jeg håber, at en af de fremtidige artikler i avisen også viser sognemenigheder i Folkekirken, hvori der er liv! For vi findes!
Jeg beder dagligt om, at Gud fortsat må fylde alle landets kirker med sin nåde, fred og sandhed. Han gør det allerede mange steder, og jeg tror på, at han fortsat vil gøre det, hvis vi mindst er to eller tre, som beder ham om det.
Jeg vil fortsætte som præst i Folkekirken, så længe jeg ikke bliver tvunget til at velsigne/ vie homofile, og intet sted er der for øjeblikket flertal for, at præster skal kunne tvinges til dette, så det virker usandsynligt. Derfor er der brug for troende mennesker i Folkekirken, så længe vi kan få lov til at sprælle og give Helligånden plads til at skabe liv i menighederne. For Gud er ikke færdig med Folkekirken førend, at vi er det.
Sognepræst
Carsten Ørum Jørgensen,
Holstebro.

Jeg vil gerne tilslutte mig lederen ”Hvad gør vi nu?” om Folkekirken, der synger på sidste vers ved at falde til føje for kravet om homovielser. Jeg kan kun håbe, at de præster og lægfolk, der stadig står på Bibelens grund imod homoseksualitetens vederstyggelighed vil træde stærkt i karakter – ja, så stærkt som Bibelen selv gør det.
Det nytter ikke, vi for en stund flygter til USA, hvor vi har noget af vort kød og blod, for også derovre råber de homoseksuelles minoritet til stadighed op med en gennemslagskraft, som om de var en majoritet i befolkningen, hvad de heldigvis ikke er. Alligevel er jeg overbevist om, at denne unaturlige utugt vil være stærkt medvirkende til at undergrave hele den vestlige kultur, som engang havde kristendommen i højsædet, men nu er blevet et Sodoma og Gomorra.
Personligt glæder jeg mig over, at min lokale presse i Næstved trods alt giver mig adgang til at eksponere denne synd med Kristi evangelium som eneste probate svar midt i elendigheden, men reaktionen fra homo-sympatisørerne er indædt og skummende hadefuld. At så at sige ingen kristne tør stå offentligt frem og vove pelsen, er menneskeligt talt forståeligt, men ikke undskyldeligt. Det allerværste er, at selv kristne bekendere forsvarer stundom det homoseksuelle livssyn med forblommede vendinger om, at vi ikke skal fordømme eller lægge nogen for had. De blander desværre æbler og pærer sammen. Synden i enhver form og skikkelse hader Gud, men Han elsker stadig den enkelte synder, for hvem angerens og omvendelsens nåde og mulighed i Jesus Kristus stadig er tilgængelig.
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved

Det svirrer med diskussioner i medierne for øjeblikket blandt de ”studerte” og kloge hoveder, – er Folkekirken nået til at skulle skilles fra staten tænker man, – men er kirken da ikke allerede delt i to dele, – dem der tager fra Bibelen det, de synes kan bruges til en ”hyggekirke”, der passer ind i Danmarks nuværende kultur, og den anden del der tager dens ord for en kristen rettesnor, inspireret af Gud?
Der er spørgsmålet om de homoseksuelle vielser (se bl.a. i Romerbrevets første kapitel versene 26 og 27). Hvorfor vil man dog lade kirken velsigne to af samme køn som ægtefolk, når Gud skabte dem som to køn med forplantningsevne til at føre slægten videre, det modsatte af hvad ordet siger os, kan de så ikke finde en anden ”klub” at blive velsignet i? Der er mennesker, der fødes med hormonale forstyrrelser, og dem, der fødes med andre handicap, hvem af os lever uden det ene eller andet problem; det er jo ikke på jorden Paradiset findes.
Så er der problemet med det så udskældte Israel; det i verden så udbredte Gamle Testamente er jo til dels Israels historiebog, og så indeholder det alle profetierne, hvoraf en del allerede er gået i opfyldelse i det Nye Testamente, og hvor mange af disse profetier endnu venter på at gå i opfyldelse. Og er Mellemøst-krisen – forårsaget af Abrahams to sønner, Isak der blev til jøderne, og Ismael, der blev til araberne – ikke et brændpunkt i verden i dag?
Og alle aborterne: I bl.a. Salme 139 står der så tydeligt, at Gud har skabt os før verdens begyndelse, dannet os i moders mave – disse Guds skabninger, hvor selv den mindste celle er en kompliceret ”fabrik”! Og de mere end 125 milliarder galakser, det er lykkedes at se indtil nu, – hvordan kan alt dette være startet ved en tilfældig udvælgelse?
Jeg tror på, at man også i år 2010 skal ”tage sit kors op og følge Jesus”.
Ulla Kjærulf
Langelandsvej 48
4600 Køge

I disse år er Bibelens autoritet på spil i Folkekirken, og dermed er Folkekirkens eksistensberettigelse som kristen kirke på spil. Det bliver særligt tydeligt, når biskopper og præster udtrykker åbenlys mistillid til Bibelen som fundament for kirkens liv og lære.
Ordet og Israels bestyrelse ønsker med det følgende at understrege, at enhver kristen kirke i sin egenskab af at være Kristi legeme er under hans befaling.
Kirkens Herre, Jesus Kristus, kalder os til i ydmyghed og villighed at lade Bibelen være kirkens grundvold, fordi:
1. Gud er evig, ufejlbarlig og uforanderlig, og Bibelen er Guds ord.
– Det betyder, at Bibelen er kirkens absolutte autoritet hvad angår kristen tro og kristen livsførelse.
2. Samme Gud har talt til mennesker gennem sin Søn Jesus og gennem de mange mennesker, der i forskellige tider og med forskellige genrer under Helligåndens inspiration har forfattet de bibelske skrifter.
– Det betyder, at Jesus ikke kan spilles ud mod Paulus, at Bibelens evangelium ikke kan spilles ud mod Bibelens etiske formaninger, og at buddet om næstekærlighed ikke kan spilles ud mod Guds øvrige bud.
3. Samme Gud har talt til mennesker gennem Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.
– Det betyder, at kirken skal lære af alt, hvad der er skrevet i Bibelen, at Bibelens to dele ikke må spilles ud mod hinanden, og at kirken er forpligtet på at videregive hele Bibelens budskab uden at lægge til eller trække fra.
4. Troen på Jesus Kristus udspringer og næres af Bibelen som Guds ord.
– Det betyder, at kirken er forpligtet på at forankre og forene troen på Jesus Kristus med troen på Bibelen som Guds ord.
Enhver kristen og enhver menighed, som ønsker at tilhøre Kristi legeme, må lade Guds ord i al sin fylde få frit spillerum og autoritet.
»I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2,20). »Skriften kan ikke rokkes« (Joh 10,35).
Vi opfordrer derfor Guds menighed i Danmark til at stå fast på det bibelske grundlag.
På vegne af bestyrelsen for Ordet og Israel
Jan Frost, formand
Ole Andersen,
generalsekretær