Jimmy Needham: Sådan slap jeg ud af pornoen

Udfordringen mødte den 25-årige amerikanske sangskriver på turné i Danmark.Med ærlighed kommer man længst. Faktisk er ærlighed nødvendig for helbredelse og forvandling, mener den unge amerikanske sanger og sangskriver Jimmy Need-ham.Det har han erfaret på egen krop – og nu drømmer han om, at andre unge må gøre den samme befriende erfaring.
– Jeg ville elske at se min egen generation blive mere autentisk og ærlig. Om sig selv og i forhold til Gud. Det er så sundt, og først når vi kommer til det ’sted’, hvor vi er trængende og brudte mennesker, kan helbredelsen begynde, fortæller Jimmy Needham.

Ærlige sange

Enhver, som har læst eller lyttet til Jimmy Needhams sange, véd, at han praktiserer, hvad han prædiker. Netop ærlighed kendetegner teksterne på de fire albums, som han har skrevet og indspillet. Ærlighed omkring det, han kæmper med. Og ærlighed om, hvad Bibelen siger om de ting.
I sine sange fortæller Jimmy Needham bl.a. om sine kampe med at forstå og tage imod Guds kærlighed og tilgivelse. Og med at finde tid til at slappe af midt i et hektisk musikerliv; – og ikke mindst med sin afhængighed af pornografi.

Slave af porno

– Bibelen siger, at vi ikke kan være slaver af to herrer. I den første lange tid af min kristne vandring var jeg slave af mine lyster, af pornografi. Min afhængighed af porno startede, da jeg var ni år, og jeg blev ikke kristen før i high school.
Men min kamp med pornoen sluttede ikke dér. Tværtimod. Det var der, kampen startede, fortæller han.
Selvom han hadede pornoen, blev han alligevel ved med at vende tilbage til den. Det blev en tid fyldt med frustration, skam og skuffelser.

Syn af Jesus

– Du vil altid være afhængig, indtil du finder noget bedre end det, du lige nu søger hen imod, siger Jimmy Needham.

– En aften, efter at jeg var faldet i endnu engang, faldt jeg på knæ på mit værelse og råbte til Gud. Jeg prøvede at fortælle ham, hvor ked af det, jeg var – at jeg havde svigtet ham igen. I det øjeblik fik jeg et syn, hvor jeg så Jesus knæle ned ved siden af mig. Han lagde stille sin hånd på ryggen af mig, men sagde ikke et ord. Han var der bare. Og pludselig vidste jeg, at han elskede mig midt i mine kampe, fortæller Jimmy.
Oplevelsen gav Jimmy Need-ham en ny følelse af håb og førte til sidst til, at han blev fri af pornografi.
– Det skete senere i min gymnasietid. Og siden da har intet været det samme.
Hvis han aldrig havde vist mig denne ufortjente godhed, så véd jeg ikke, hvor jeg ville være i dag. Men jeg véd, at det ikke ville være her. Jeg ville formentlig stadig være afhængig, en dårlig ægtemand og en hårdhjertet synder.

Lethed i hjertet

Det er nu fem år siden, at Jimmy Needham slap af med sin afhængighed.
– I 2005 gav Gud mig sejr over afhængighed af porno, og jeg er ikke gået tilbage til den siden. Der er en lethed i mit hjerte nu, som jeg ikke kan beskrive. Jeg føler mig ikke længere tynget af den synd, jeg tidligere følte mig viklet ind i, fortæller Jimmy.
I dag kan han i stedet fortælle åbent og ærligt om det, også i sine sange, selvom porno-afhængighed stadig er et tabu-emne, særligt i kirken.
Sangen ”Before and After” handler netop om dette.
Med sin ærlighed håber Jimmy Needham at kunne hjælpe andre til at få vristet sig fri:

Noget fra Gud

– Jeg er så taknemmelig over for Gud, og jeg beder om, at mange flere kristne også må finde frihed fra deres afhængighed, siger Jimmy Needham.
– Målet med min musik er ikke kun at komponere sange, der er kunstnerisk vellavede.
Jeg prøver at skrive sange, der er sande, ærlige og bibeltro. Så når nogen lytter til mine sange, vil de forhåbentlig høre ting, som Gud ønsker, de skal høre – om hvem han er, hvem de er, og hvordan det ser ud at vandre sammen med ham, siger Jimmy, der giver følgende råd til dem, der lige nu er fanget af pornoen:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Godt råd

– Du vil altid være afhængig, indtil du finder noget bedre end det, du lige nu søger hen imod.
Det er ikke nok at løbe fra synden – du bliver nødt til at løbe hen til Jesus. Han er den eneste i universet, der fuldt ud kan opfylde dit hjertes længsler. Det er derfor, at han kom!
”Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste” (siger Jesus i Johannesevangeliet 6:35).
Hold ham op på det løfte i dag!