Olmert: “Israel på vej mod total isolering”

Tidligere statsminister Ehud Olmert har affyret en bredside mod sin efterfølger, Binyamin Netanyahu, og beskyldt ham for at have forværret isolerede stilling i verdensopinionen.I en tale på en økonomisk konference i Jerusalem betegnede Olmert den israelske regeringschefs afvisning af præsident Barack Obamas anmodning om et forlænget boligstop som “et slag mod Israels strategisk alliance med USA”.

Det var første gang, Olmert rettede en direkte, streng kritik mod Netanyahu efter at denne var blevet statsminister.

– Udenrigspolitik som bidrager til Israels politiske isolering er tilbøjelig til at forårsage seriøs, uoprettelig økonomisk skade, sagde Olmert advarende. Vi kommer til at betale en meget høj pris for dette.

Olmert sagde videre, at i hans embedsperiode og også under Ariel Sharons stimulerede Israels fredspolitik en positiv udvikling i forholdet til USA, inkl. en 20 procents stigning i den amerikanske “hjælpepakke” til Israel.

– Tror du virkelig, sagde Olmert med adresse til Netanyahu, at det er muligt at skændes med hele verden, fornærme hele verden og afvise hele verden, mens man nyder sådanne dividender som forbedrede forhold til Europa og USA? Når regeringen ikke forelægger en fredsplan, og hvis den virkelig sår tvivl om, at vi virkelig støtter en to-stats løsning – så begynder alle at tale om bosættelser.

Op så sagde han: – Præsidenten for en supermagt, der er så venlig over for Israel som USA er det, anmoder om en to-måneders forlængelse af byggestoppet. At vise foragt over for denne anmodning og fortælle ham (Obama. red.), at han ikke skal prædike til os er en mulighed, men dette er præsidenten for et land, med hvem vi har underskrevet en aftale om at modtage sofistikerede kampfly, og som hvert år bevilger os milliarder af dollars. Vi er en uafhængig og stærk stat og er besluttet på at forsvare vores interesser, men retfærdiggør logik og en følelse af ansvar os ikke til at sige til dette land: “Ja, vi vil give det to måneder til.”.

Likud-partiets reaktion på Olmerts tale var fremsættelsen af en udtalelse, hvori det hed: – Kadima-regeringen (under Olmert. red.) har medført to krige, tusinder af missiler afskudt mod Israel, Goldstone Rapporten og politiske indrømmelser, der ikke har ført nogen vegne hen, samtidig med en dyb økonomisk stagnation. Israels befolkning husker sandheden Fatah: Slut med to-stats løsningen”

Fra Vestbred-området rapporteres, at Den palæstinensiske Myndighed (PA) har konkluderet, at det er mislykkedes for fredsprocessen baseret paa en to-stats løsning.

Mahmoud Alul, medlem af Fatahs Centralkomite, siger: – Israels racistiske politik uderminerer fredsprocessen. Amerikanerne gav os ikke andet valg end at standse fredsforhandlingerne.

Et fremtrædede medlem af PLO, Yasser Abed Rabbo, beskylder Netanyahu for at ødelægge præsident Barack Obamas image i Mellemøsten ved at rejse kravet om anerkendelse af Israel som en jødisk stat.

I Washington fortsætter udenrigsministeriet imidlertid med at opmuntre de to sider til at at nå frem til et kompromis – og det har anmodet palæstinenserne om at gøre det klart, hvad der vil være acceptabelt for dem i stedet for en erklæring om, at Israel er en jødisk stat.