Gud i arbejde…
Frede Møller Sognepræst i Vinderslev og
Hinge sogne mellem Silkeborg og Viborg.
Jeg elsker arbejde. Jeg kan se på det i timevis uden at blive træt.
Sådan lyder en vittighed, som unægtelig siger en hel del om dovenskab. Men den er faktisk god at tænke på, når vi læser teksten til denne søndag: Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også, siger Jesus.
Vi ved naturligvis ikke, hvordan Gud ser ud, men flere steder i Bibelen finder vi billeder af Gud som en konge, der sidder på sin himmelske kongetrone. Det er et flot billede, og det er et godt billede. Men billedet kunne jo også være helt anderledes. Prøv at forestille dig en Gud i kedeldragt. En Gud, der smøger ærmerne op for at tage fat. En Gud med sved på panden!
På de første sider i Bibelen møder vi en Gud, der er på arbejde. I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden, hedder det, og arbejdet går ud på at forvandle tomhed og øde til en verden, hvor alt er så godt, som det overhovedet kan være. Vi hører, hvordan han skaber lyset, jorden, planter, dyr og mennesker, og hvordan det ender med, at Gud går aftentur i sin vidunderlige have, hvor han glæder sig over skaberværkets herlighed.
Men allerede på selv samme side i Bibelen fortælles det, hvordan det hele snart efter kører af sporet.
Slangen sætter spørgsmålstegn ved det, Gud har sagt, og selv om kvinden i første omgang protesterer, så er den farlige samtale i gang. Inden hun ser sig om, går det galt. Både Adam og Eva får øjnene op for, at det kunne være spændende at gøre lige netop det, som Gud havde forbudt, og dermed er skaberværkets ødelæggelse i fuld gang. Skaberværkets herlighed er nu forvandlet til død og undergang.
Det er baggrunden for, at Gud igen må trække i arbejdstøjet.
En Gud i kedeldragt! Det billede må du godt prøve at huske, for det siger noget om, hvor meget du egentlig betyder for denne Gud!
Også i vores liv kan der jo være så meget, der er kørt af sporet, og som vi måske går og ruger over. Der er så mange, mange situationer her i livet, hvor mennesker på en eller anden måde gør hinanden fortræd. Selve det at synde betyder jo egentlig det samme som at forfejle målet, og er der noget, vi gør, så er det netop dette. Du må ikke have andre guder , lyder det til os fra Herren, men vi forfejler målet, så snart det ene og snart det andet bliver afguder for os. Du skal elske din næste som dig selv, lyder det, men vi forfejler målet, så vi elsker os selv i stedet for vor næste.
Alligevel får vi at vide, at vi betyder så uendelig meget for Himlens Gud, så han har valgt at trække i arbejdstøjet for at gøre alt godt igen.
Faktisk stiler han målbevidst frem mod det øjeblik, hvor det onde for bestandig er borte. Derfor gør han syge mennesker raske. Derfor jager han onde ånder på porten. Derfor oprejser han døde, sådan som det skete, da den døde Lazarus kom gående ud af sin gravhule med ligtøjet på, og sådan som det sker, da Jesus selv opstår fra de døde Påskemorgen.
En Gud i kedeldragt det betyder, at Gud ikke hviler, før han igen kan se, at alt er så godt, som det kan være! Alle Helgens Dag, som vi fejrede forrige søndag, giver os et glimt af den herlighed. På samme måde får vi et glimt af den samme herlighed, når Jesus i dag fortæller os, at der er mennesker, som allerede nu får evigt liv, og som dermed er gået over fra døden til livet. Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet, siger han.
Tænk på, hvad de ord betyder!
