Israel trækker sine sidste styrker ud af Libanon

Den israelske regering har idag vedtaget, at dets sidste styrker i Libanon, i den sydlige del af den omstridte grænselandsby Ghajar, vil blive trukket tilbage – efter at statsminister Binyamin Netanyahu forleden orienterede FN-generalsekretær Ban Ki-moon om dette.Sidste styrker? Mange har troet, at Israels militær forlod Libanon for over 10 år siden, til sidste mand. Dette skete den 24. maj 2000, da Israel trak sine tropper ud af området i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets resolution nr. 425.

Men der har stadig været nogle israelske soldater i Ghajar, som led i Israels formål med en tilstedeværelse i Libanon – at sikre nordgrænsens sikkerhed.

Ghajar var et problem, fordi infiltratorer, terrorister og kriminelle elementer derfra prøvede at komme ind i Israel.

Hvad der har bevæget Israel til denne tilsyneladende retræte, kan man blot gisne om. Den ekstremistiske muslimske Hizbollah-organisation mener, at det er på grund af dennes styrke. Men en sådan opfattelse vil Israel aldrig gå med til. Måske det har noget at gøre med, at Israel vil vise imødekommenhed over for USA og FN netop nu?

Mange af landsbyens 2300 indbyggere giver udtryk for vrede over, at ingen har spurgt om deres mening.

– Som sædvanlig har vi blot lært om vores skæbne gennem medierne, siger Najib Khatib, der er talsmand for landsbyens råd. Ingen regeringskilde har informeret os om dette, som direkte vil influere på vores liv og vore børns skæbne. Under Den anden Libanon-krig havde vi store skader på ejendom, men til trods for at vi er israelske statsborgere og betaler skat til Israel, er der her indbyggere, som hidtil ikke har fået nogen kompensation for skader, der skyldes krigen, i modsætning til andre indbyggere i Nord-Israel.

Khatib siger videre:

– Vi vil ikke adskille familiemedlemmer. Berlin-muren faldt, men nu vil de oprette en ny mur her. Vores skæbne må forblive at være tilknyttet Golan-højderne, siden vi blev besejret tillige med Syrien.

Skoleelever går i skole i landsbyens sydlige del – og har deres hjem i den nordlige. Om dette siger en indbygger i Ghajar, ved navn Yussef:

– Beslutningen vil tvinge skolebørn til at gennemgå en sikkerhedsundersøgelse. Alt er i den sydlige del – byrådet, kirkegården, fodboldbanen og supermarkedet. Hvordan kan man forvente, at folk vil undergå så mange ydmygende undersøgelser?

Ghajars status er kompliceret. Landsbyens nordlige del blev opført i henhold til en regeringstilladelse udstedt i 1978. Men efter Israels tilbagetrækning fra Libanon i 2000, blev det anerkendt som værende under libanesisisk suverænitet, en beslutning som blev gennemført af FN-resolutionen nr. 1701 ved afslutningen af Den anden Libanon-krig.

– Et eksempel på vanskeligheder i dagliglivet er, at en køleskabs-reparatør anmodede mig om tage mit køleskab ind i min bil og køre til indkørslen til landsbyen, siger Bilal Khatib, indbygger i den nordlige del af Ghajar. Mange produkter kan blot komme ind i Ghajar fra sydsiden. Vi i landsbyen er enige om at modsætte os den nye plan. Vi er mennesker, men behandles som dyr. Ligesom andre borgere i Israel fortjener vi en fair behandling – anderledes end den, vi har fået de sidste år.

Til trods for dette tilbageslag siger en fremtrædende israelsk officer, brigadegeneral (af reserven) Kobi Marom, der tidligere gjorde tjeneste i Israels nordkommando:

– Vi vil ikke lade det gå skævt for Ghajars indbyggere. Aftalen er baseret på to vigtige principper: At forhindre Hizbollah-mænd i at komme ind gennem landsbyens nordlige ende og anerkendelse af ansvar for den civile og humanitære situation for Israels borgere,

Endnu en af Ghajars genvordigheder er, at mange af landsbyens indbyggere anser sig selv for syrere, skønt de har israelske identitetskort siden 2006.