Sharon – stadig i dyb coma overflyttet til sit eget hjem
Israels tidligere statsminister, Ariel Sharon, 82, der i snart fem år har været dybt bevidstløs, er tidligt idag blevet overflyttet fra Sheba Hospitalet nær Tel Aviv til sin Sycamore Ranch i Negev-ørkenen.Overflytningen har længe været overvejet, men først nu har Sharon to sønner, Omri og Gilad, besluttet, at den skulle gennemføres.
Kl. 6.25 imorges blev Sharon afhentet af en ambulance og kørt sydpå, ledsaget af politibiler og en bil med bodyguards fra Shin Bet-eftrretningstjenesten, der bl.a. skulle prøve at sørge for, at der ikke blev taget billeder af den syge israelske leder.

