Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg

I en kronik i Udfordringen (11.november 2010) skriver Tamarra Bot (TB) en advarende artikel om alternativ behandling. Hun kæder alle former for alternativ behandling sammen med onde åndsmagter og den nyreligiøse søgen efter åndskraft. Det synes jeg er for unuanceret.
TB har rigtig nok forståelse for, at baggrunden for megen alternativ behandling er en forståelse af kroppen som fyldt af energi, der løber i forskellige baner i kroppen (medianbaner). Denne forståelse udspringer af en urgammel kinesisk medicinlære. TB nævner udbredte alternative behandlingsformer som bygger på denne lære, så som zoneterapi og kinesiologi (navnet vidner om ophav), men underligt nok ikke den mest kendte af dem; akupunktur. Netop akupunktur er efterhånden så anerkendt, at flere praktiserende læger bruger den i deres behandling. Jeg kan ikke forstå, at disse medicinske metoder i sig selv er dæmoniske. Ligesom den vestlige verdens sundhedsvidenskab bygger den kinesiske på mange århundreders erfaring og eksperimenter omkring behandling af syge. Ligesom i den vestlige medicinkundskab er fx også planters helbredende kræfter kendte og benyttede i denne verden.
Jeg giver TB ret i, at søgen efter helbredelse inden for den alternative behandlings område kan føre ud i dæmonisk bedrag. Men dette skyldes ikke samtlige behandlingsmetoder i den alternative verden i sig selv, men nærmere, at mennesker i den vestlige verden er blevet så fremmedgjorte over for den åndelige side af helbredelse fra sygdom, at vi har svært ved at finde ud af at inddrage den på en fornuftig måde.
Den moderne vestlige lægevidenskab er blevet så materialistisk – eller åndssvag om man vil – at den ofte udelukkende fokuserer på kroppen som en maskine. Piller fyldt med kemiske stoffer synes at være løsningen på alle smerter, og presset fra medicinindustrien gør det ikke bedre. Mindst én dansk psykiater er blevet fyret, fordi han anerkender dæmonbesættelse. Der er som bekendt en grøft på begge sider af vejen.
Gud er ånd, og han skabte mennesket ved at ”blæse livsånde i hans næsebor” (1 Mos 2,7). Derfor kan vi med god grund være skeptiske over for den statsstøttede medicinske opfattelse af kroppen på trods af dens tilsyneladende effektivitet. Det er rigtigt, at der intet står i Bibelen om ’energistrømninger’, der løber rundt i kroppen. Men der står heller ikke noget om kemiske piller, der bliver spist med henblik på at helbrede. Men derfor kan vi vel ikke konkludere, at piller er et bedrag på lige fod med healing, sådan som TB gør det med de alternative behandlingsformer i kronikken.
I stedet kan alternative indsigter på krop, sjæl og ånd være med til at give os ny erkendelse af dette forhold i forlængelse af Bibelens lære; og lad så hekseri, trolddom og dæmoner få deres særlige plads, hvor det hører sig hjemme med de tilhørende advarsler, som TB gør så meget ud af i sin kronik.
Peter Nissen
Dronningensgade 87
5000 Odense C

For nylig erklærede Pave Benedict XVI, at Israel ingen særstilling har som Guds udvalgte folk, for den ophørte efter Kristus havde været her på jorden. Man må bede paven om at læse profetierne i Det gamle Testamente. Bl.a. 1 Kong 9,5, hvor Gud lover dem landet til EVIG tid: ”Så vil jeg lade din kongetrone i Israel bestå til evig tid, sådan som jeg lovede din far David: ”Der skal aldrig mangle en af din slægt på Israels trone!”
I Romerbrevet kap. 9 – 11 bliver sagen også meget klart belyst. Desuden står der i 1 Mosebog kap. 17, at Guds pagt med Abraham (Israel) er evig! Pavens brev drejer sig om Israels ret til at bo i landet, og han mener, at vi nu alle ”er udvalgt af Gud”, bl.a. palæstina-araberne. Så i stedet for, at Paven er ”Guds stedfortræder” på jorden, gør han sig nu til ”Allahs stedfortræder”!
Med kyshånd er Pavens bandbulle allerede blevet grebet af Israels modstandere og brugt til at frembringe deres fordrejede meninger om Melllemøsten.
Det hævdes ganske vist, at Paven er ufejlbarlig, når han taler ”eks kathedra”, men når han taler om forhold, der direkte modsiger Bibelen, så gør han nok klogt i at trække sine udtalelser tilbage.
Hans Kristian Neerskov
Præst, forfatter
2870 Dyssegård

Hvor stammer julenisserne fra? Læser man i gamle bøger, så er det helt tydeligt, at nisser er dæmoner.
Alle vidste dengang, at nisser er væsener, der plager folk på gårdene. Og for at mildne nisserne, så skulle der fx serveres risengrød for nisserne (dæmonerne).
Datidens præster vidste, at det der blev kaldt nisser, i virkeligheden er dæmoner, som omtales i Bibelen som væsener under Satans kontrol. Væsener der er imod Gud, og som vil plage mennesker.
Nu mange år efter, så er der mange, der har glemt, at nisser er det samme som dæmoner.
Det er utroligt, at folk i dag pynter huse og juletræer med dæmoner (nisser).
Og vi kan godt forstå, at de anvarlige i Domkirken i Haderslev for 10 år siden fandt ud af, at nisser og kirke ikke hører sammen. Julenissen blev dengang – under stort postyr – fjernet. Tak for det. Også i dagens Danmark er der mange mennesker, der er plaget af dæmoner. Folk omtaler det som ånder og spøgelser i husene.
Vi – i Haderslev Husmenighed – har hjulpet mange mennesker af med disse dæmoner. Og de kan kun fjernes i Jesu navn og ved Helligåndens kraft.
Ulla og Martin Nissen
Haderslev Husmenighed
Ahornvej 10
6100 Haderslev

Frem for at jage nisser i december kunne præsten fra Løkken Frikirke, Jon Knudsen, overveje at bekæmpe ondskabens uvæsen hele året. Det er dog næppe gjort med et håbløst mediestunt.
At ”pynte” kirkens facade med en tøjnisse i en galge i julemåneden har intet med åndskamp at gøre. Med sin måde at agere på vaccinerer han snarere kirkefremmede mod kristendom og skader de kirker, som med kærlighedens væsen formidler den kristne tro.
Fordomsfuld forbudskristendom og dæmonisering af en fantasifigur (som ingen reelt dyrker), skubber mennesker bort fra kirken og den kristne tro. Juletræer og påskeharer bliver vel det næste.
Naturligvis bør julen ophøje Jesus, og budskabet om Guds frelse være i centrum for højtiden. Men det er nok snarere dyrkelsen af materialisme, egoisme og fråds, der stjæler opmærksomheden, end små figurer med røde huer. Familiære konflikter, stress, ensomhed, misbrug og selvmord er andre eksempler på ondskabens uvæsen i julens kølvand.
Vil Løkken-præsten reelt bekæmpe ondskab og moderne afgudsdyrkelse, er der med andre ord rigeligt af håndgribelige ting at tage fat på i vort sekulariserede samfund. Men det kræver naturligvis en lidt større indsats end den (d)årlige nissekamp – og giver nok også lidt mindre opmærksomhed i medierne.
Levi Giversen
Bøgevej 7, Uhrhøj, Vejle