Flere lande kommer Israel til undsætning i kæmpebranden

Israel, der altid står parat til at hjælpe ved naturkatastrofer rundt om i verden, har nu selv behov for hjælp for at bekæmpe kæmpebranden i Karmelskoven nær Haifa, og allerede fra de tidlige morgentimer idag er hjælpen kommet fra flere lande, heriblandt Grækenland, Tyrkiet, Cypern og Spanien.Hjælpen er i form af brandslukningsfly, helikoptere og brandmænd.

Det har vist sig, at Israel selv ikke har tilstrækkeligt brandslukningsmateriale, og at Israel ikke hart været godt nok forberedt på at klare en katasrofe af et sådant omfang.

Israelsk presse retter idag en sviende kritik af, at en ombudsmandsrapport der for tre år siden hudflettede brandslukningsniveauet, endnu ikke er efterkommet.

Den store morgenavis “Ha’aretz” skriver, at det nu har vist sig, at Israel ikke er forberedt på krig eller et masse-terroristangreb.

Det vides stadig ikke, hvad/hvem der har forårsaget katastrofebranden.

– Hvis branden er påsat, og gerningsmændene pågribes, skal de anklages for mord, skriver bladet.

41 dødsofre

Antallet af dødsofre er nået op på 41, omfattende fangevogtere i det brandtruede Damon Fængsel og brandfolk der i bus var på vej til hjælpe fangerne ud.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



En stor del af disse brandmænd var såkaldte kadetter, i midten og slutningen af 20’erne. De er blevet begravet idag, efter at være blevet identifcerede bl.a. ved DNA-tester. Mange der er sårede af ilden, er indlagt på hospitaler i Haifa-området. Blandt ofrene er flere drusere.

En af de svært tilskadekomne er Haifas kvindelige politichef, Ahuva Tomer, der i sin bil var på vej til brandstedet, men flammerne indhendtede hende, og hun er nu hospitalsindlagt med 85 procents forbrændinger og kæmper for sit eget liv..

Den dramatiske skovbrand har haft imidlertid også haft positive sider. Palæstinensiske brandmænd har deltaget i slukningsarbejdet, sammen med deres israelske kolleger.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Tyrkiet

Og Tyrkiet har vist sig fra en mildere side ved at komme Israel til undsætning med fly og brandslukningsmateriel.

Statsminister Binyamin Netanyahu har på et regerings-krisemøde idag udtalt, at den internationale reaktion på Israels anmoedning om hjælp har været “enestående” – og han har i en telefonsamtale med sin tyrkiske kollega, Recep Tayyp Erdogan, takket denne for Tyrkiets støtte og givet udtryk for, at “dette måske kan blive en åbning til en forbedring af det israelsk-tyrkiske forhold”.

Netanyahu, der fra luften selv har beset katastrofeområdet, har takket en række verdensledere for deres hjælp, heriblandt Bulgariens statsminister og Ruslands regeringschef, Vladimir Putin, som – ifølge Nentanyahu – sender et meget stort redningsfly, måske det største af sin slags i verden.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Andre lande Netanyahu takkede for deres hjælpeindsats er Egypten, Croatien, Azerbaijan, Frankrig og Jordan

15.000 evakueret

Fra brandtruede områder i og nær Haifa er foreløbig 15.000 personer blevet evakueret. Nogle af dem måtte tvangsevakueres, idet de – efter at være blevet evakueret – vendte tilbage til deres hjem idag, men dette var israelske myndigheders mening for tidligt, idet deres bolig stadig var i farezonen.

Fra brandstedet oplyses, at ilden endnu ikke er under kontrol, men tilmed har bredt sig som følge af stærke vinde, men at der er en vis bedring, og at man håber, at kunne få ilden under kontrol i løbet af weekenden.

Til stor beklagelse for mange rapporteres, at kibbutz Bet Oren, et af Israels mest pastorale steder, ligger i ruiner, og at den nærliggende dal, der tidligere var et storslået grønt område, nu er kulsort.

“Det vil tage 40 år”

Et vældigt område af Karmelskoven er blevet flammernes bytte. Det er gået hårdt ud over naturen, såvel dyre- som plantelivet. Professor Avi Perevolotsky, tidligere chef-videnskabsmand for Israels natur- og park-myndighed, mener, at det vil tage måske 40 år at genoprette skoven.