Grundtvig og Brorson glædeligt genlæst
Taarnborg-salmeserien er en gave til det danske (kirke)folk.
Nu foreligger endnu 3 bind i det fælles kulturprojekt, bragt til verden af Kristeligt Dagblads Forlag og Taarnborg. Og lad det være sagt straks: Niveauet er fortsat i enhver henseende højt i denne u-officielle salme-kanon, hvor danske skribenter udvælger egne yndlingssalmer og lader deres tolkning ledsage af fremragende kunstnere. Sagt uden at være nationalistisk: Serien er en gave til det danske (kirke)folk.
Bind 4 er en stærkt personlig sag, leveret af forfatterinden Ida Jessen. Hun skriver om Grundtvigs Der er et land så kosteligt; det er Midtjylland, der henvises til, og her slog Grundtvig i seks år sine folder som barn i Thyregod præstegård, det samme gjorde Ida Jessen som præstedatter. Man kan måske indvende, at dette bind falder lidt udenfor seriens plan, da der ret beset ikke er tale om en salme, men en sang. Ida Jessen skriver imidlertid så medlevende begejstret og betagende forelsket i Grundtvig, i den fælles egn, i landskabet og i præstegårdshaven, at man ubetinget overgiver sig og kun kan tilgive. Fremragende egns- og kulturhistorie, intet mindre. – Intenst og indsigtsfuldt illustreret af Janne Klerks farve-fotografier.
Seriens bind 5 står Kåre Gade for; han er journalist med kirke og tro som speciale. Han skriver frimodigt, at når det endelig skal være, må det gerne blive i marts eller april, at han dør. Det vil nemlig være en god anledning til at synge Grundtvigs Paaske-Blomst ved begravelsen; han mindes det år, hvor alle begravede deres fædre, det år, da han til en radioudsendelse om opstandelsen besøgte den private kirkegård, hvor Grundtvig ligger begravet: Ingen salme er som Påskeblomst! i stand til at forbinde opstandelsestroen og den ledsagende tvivl med det første, blege forår på en dansk kirkegård, skriver han (s. 15).
Kåre Gade er også komponist, og det anes i hans interesse for Carl Nielsens melodi til salmen: han påpeger, at hvor Grundtvig forener det slægts- med det frelseshistoriske, forbinder Carl Nielsen det nationale med det kristelige. – Anne Marie Ploug har illustreret med varme, natur-inspirerede farve-litografier.
Endelig minder litteratur-professor Keld Zeruneith os om, at visse tekster ikke alene må fremdrages af glemslen, men også gen-erobres. Et godt eksempel er Brorsons Guds i-gienfødde, nye, levende, Siele, hvis oprindelige 18 strofer i den gældende salmebog er barberet ned med hele 2/3! Dermed anes i dag originalens karakter af pietistisk omvendelses-historie næsten kun skyggevist, og dermed nedtones også salmen som lovsang.
Zeruneith er ikke for zappere, han kræver fordybelse, men hvis man ellers formår at holde fast i farten, er der til gengæld også meget at hente. Det er en konsekvent afsøgning i Brorsons tekst af pietismens nøgleord: bodskamp, anger, askese og omvendelse, og der er afstikkere til relevante andre dele af Troens rare Klenodie, Brorsons store salmeværk, som salmen er en del af. Et særligt motiv, som Zeruneith vier sin opmærksomhed, er forestillingen om kirken som Kristi brud. – Illustreret med sort/hvide træsnit af Per Kirkeby, der heller ikke er for zappere.
Serien er grafisk tilrettelagt af kunstneren Peter Brandes. Det understreger blot yderligere den alvor, hvormed udgiverne er gået til deres opgave. Det er såre godt og såre flot altsammen.
Ida Jessen:
N. F. S. Grundtvig
– Der er et land så kosteligt
Kåre Gade:
N. F. S. Grundtvig
– Paaske-Blomst
Keld Zeruneith:
Hans Adolph Brorson
– Guds igienfødde, nye,
levende, Siele
Pr. stk.: 36-40 sider 99 kr.
Kristeligt Dagblads Forlag
