Kim blev smidt i skraldespanden

Forudsætningerne for Kim Deardorffs liv var de værst tænkelige. Som nyfødt blev han i bogstavelig forstand smidt ud. Men i stedet for at blive et offer for had og bitterhed føler han sig udvalgt af Gud. Hans budskab er: Uanset fortid og hvad du har gennemgået, så har Gud en mening med dig.Blot nogle få dage efter fødselen blev Kim Deardorff kastet i en skraldespand, hvor nogle forbipasserende fandt ham…

”Thank you for the music” er titlen på en af ABBA’s sange. Kim Deardorff har al mulig grund til at sige det samme til Gud. For Gud har givet ham en musisk gave, som han nu bruger til at sprede Guds kærlighed.

Men fire måneder senere blev han adopteret af et amerikansk ægtepar, som mishandlede ham både fysisk og verbalt. Kim kunne let være blevet et offer for bitterhed og had; men i stedet følte han sig udvalgt af Gud. Kim’s budskab – i ord og toner – er, at Gud har en mening med dit liv.

Nej der var ikke meget, som talte til det lille uønskede barns fordel med en tilsyneladende håbløs fremtid; men med Guds hjælp kan håbløsheden vendes til noget forunderligt, hvilket den nu 46-årige Kim Deardorff er et levende vidnesbyrd om.
Så sent som her i sommers blev han udnævnt til ”Kawai pianist artist”, hvilket betyder, at han indgår i den verdensberømte pianoskabers stald, som består af verdens dygtigste musikere inden for jazz, klassisk, pop, rock og kristen music. Og han har samarbejdet med foretagender som,Walt Disney, Discovery Channel, ABC, Sea World Sony, Warner og mange andre..

Den lille dreng, som blev smidt i skraldespanden i Sydkorea, var helt uden nogen form for identitet, hverken navn eller fødselsdata – og voksede op under de mest kærlighedsløse forhold.
Af sine adoptivforældre, som burde have givet ham tryghed og varme, blev han kaldt ”værdiløs”.
I sin ensomhed og isolation trak han sig tilbage til det, som kunne give ham trøst – pianoet – som han kunne spille på allerede som treårig. Og da han var fem år gammel, begyndte han at komponere sin egen musik.

Så langt tilbage som han kan huske, var det gennem klaveret, at han følte en direkte forbindelse til Gud, og følte sig forbundet med ham. Under øjeblikke af håbløshed og forsømmelse fandt han en mening, da han så, at hver en tangent, han anslog, kunne sammenlignes med en samtale med Gud.
Da han alt for vel vidste, hvad det indebar at være til i en verden, hvor ingen syntes at ville vide af ham eller lytte til, hvad han måtte have at sige, blev pianospillet hans måde at udtrykke sig på.
Troen på Gud og Jesus Kristus fik Kim gennem sin adoptivmor, som gik i en Syvende Dags Adventistkirke. Men han følte og beskriver denne tro som en streng tro med en masse regler.
”Det var en meget stiv religiøs oplevelse og ikke et forhold til Kristus”, siger han i et interview på ChristianNewsToday.com.

Som teenager blev endnu en smerte føjet til Kims i forvejen sårede hjerte, da hans adoptivforældre blev skilt. Faderen boede på hotel, og moderen begyndte at date forskellige mænd, og hun ønskede ikke, at Kim var hjemme, når hendes mange kærester kom på besøg.
Kim blev så passet af Randy Danger, en af lærerne på skolen. Han begyndte på college med en indre tomhed, og hans søgen efter et tilhørsforhold førte ham sammen med et slæng drenge, som dyrkede kampsport,
”Det var vel ikke det værste selskab; men de havde heller ikke nogen god indflydelse på mig”, siger han nu.

Han blev ved med sin søgen efter et tilhørsforhold, og det var, medens han var på college, at Kim tog et kursus som hed ”Jesu liv og lære”. I kurset indgik en bog med titlen: ”Desire of Ages” – en bog, der indeholdt mange tekster fra Bibelen.
Det hele åbnede dørene til dybere forståelse, og Kims forhold til Jesus blev også meget mere levende og intenst.
Kim mener nu, at Bibelen er den eneste bog, som kan føre til afgørende forandringer.
”Bibelen er min sande livline, min inspirerende og forvandlende forbindelse til Gud, Den store Skaber, og jeg kunne ikke leve uden den” siger han.

”Jeg må også sige, at Gud har sat utrolige mentorer på min vej gennem livet, og en af dem er Larry Otto, som var musiklærer på mit college” fortsætter Kim.
Larry Otto, som indså Kims musikalske begavelse, havde held til at overtale ham til at spille sammen med en sanggruppe, som turnerede med skolen i det sydøstlige U.S.A. Og Larry Otto fik også den usikre unge mand, som fuldstændig savnede selvfølelse og selvværd, til at turde tro på sig selv og indse, at han faktisk kunne opnå noget i livet.
Når Kim ser tilbage, ser han Larry Otto og Randy Danger som de personer, der har haft størst indflydelse på hans liv.
Om Danger siger han, at ”han indså, at jeg havde en gave, en passion for musikken, og han opmuntrede mig til at blive ved”.
Musikken har nu ført Kim Deardorff verden rundt, og sidste sommer blev han så Kawai Piano Artist.
”Det er noget, som jeg aldrig kunne drømme om; men Gud vidste det, allerede inden jeg var født”, siger han.
Denne fantastiske fremgang førte også til, at Kim har arbejdet med store internationale virksomheder, og han har fået adskillige muligheder for at vidne om Guds forunderlige gerning i hans liv, og han er fyldt af Kristi kærlighed til andre.

Gennem sin musik fortæller han om Jesus. Han arbejder også for Stars Foundation, en humanitær hjælpeorganisation inden for underholdningsbranchen.
Han arbejder også sammen med verdens ældste og største adoptionsbureau, Holt International, som Kim har et specielt forhold til; det var nemlig til dette bureau han blev bragt, da han blev fundet i skraldespanden i Seoul.
Med den erfaring – og som hans liv har formet sig – er han et troværdigt vidne, når han med sin musik og sine ord fremfører sit budskab: At uanset fortiden og hvad du har gennemgået, så er der et formål med dit liv.
Annica.