Araberne fejrer jul den 7. januar
For de kristne i den arabiske verden er julen en vigtig højtid men den er alligevel mindre betydningsfuld end påsken.
Når arabere, der bor i Mellemøsten og Nordafrika, tænker på jul, tænker de oftest på de billeder, der er forbundet med den vestlige, kommercialiserede version af højtiden. Nemlig indpakkede gaver, juletræer, rensdyr og Julemanden.
Disse billeder har meget lidt at gøre med den åndelige betydning af højtiden. Men alligevel er det disse symboler på julen, som dominerer de udsendelser, der fra satellit sendes til den arabiske verden.
Mange arabere ser derfor julen som en vestlig højtid og ved ikke, at julen faktisk er fejringen af en begivenhed, der fandt sted i Mellemøsten en enkel og alligevel hellig og forunderlig begivenhed, der ændrede verdens gang.
Men for de arabiske kristne, som udgør mindre end én procent i mange arabisktalende lande, men op til ti procent i Egypten og Syrien og helt op til 30 procent eller mere i Libanon, er julen vigtig. Dog mindre betydningsfuld end påsken.
I Egypten, som er hjemsted for det største antal af arabiske kristne i verden (ca. 10 millioner hovedsagelig koptisk ortodokse troende), fejres julen som regel den 7. januar.
Ifølge den ortodokse kalender, som er anderledes end den vestlige, falder julen på den 7. januar. Og fordi den største kirke i Egypten, den koptiske ortodokse kirke, markerer begivenheden på denne dag, fejrer de fleste kristne, også protestanterne, Jesu fødsel dén dag.
Førhen måtte egyptiske kristne nøjes med at bruge deres fritid til at markere begivenheden. Men i 2003 gjorde præsident Hosni Mubarak den 7. januar til en national højtid i Egypten og det har været en national helligdag siden.
Selv om julen i Egypten er en vigtig religiøs højtid en tid for samvær med familie og venner – er den mindre betydningsfuld end påsken.
Påsken er den største kristne ferie i Østen en tid, hvor mange mellemøstlige kristne familier faster og fejrer afslutningen på fasten sammen. Man giver ofte hinanden gaver på samme måde, som mange kristne i Vesten gør til jul.
Den 6. januar, som er den ortodokse juleaften, går de fleste kristne til midnatsgudstjeneste, uanset om de er ortodokse, katolikker eller protestanter, fortæller George Makeen, en egyptisk kristen og en af lederne af SAT-7, den kristne tv-kanal, som specielt sender udsendelser til den arabiske verden. (Herhjemme støttes den bla. af Bibelselskabet, Europamissionen og Mission Afrika, red.)
Mange mennesker faster på dette tidspunkt, og bagefter fejrer de afslutningen på fasten med venner og familie. Og festen fortsætter i familiens skød den 7. januar.
Mens 7. januar er den traditionelle dag, hvor kristne i Egypten markerer Jesu fødsel, er det i de seneste år blevet stadig mere populært at anerkende også den 25. december som en del af julefestlighederne, fortæller George Makeen.
Hvis man besøger de største indkøbscentre i Egypten i december, vil man se julepynt i mange af butikkerne. Det er mest julemanden, sne og rensdyr og sådan noget. På de store egyptiske internationale hoteller i centrum vil facaderne normalt også være julepyntede.
Formålet er at tiltrække vestlige kristne, der bor i Egypten, og arabiske kristne til juleshopping i butikkerne, så julepynten har overvejende kommercielle årsager.
Mens det meste af julepynten i varehuse og på hoteller viser den verdslige version af julen, bliver ægte kristen tilbedelse også lejlighedsvis tilladt på disse offentlige steder. Det er et ret nyt fænomen.
I de seneste år har nogle af indkøbscentrene tilladt nogle berømte kristne sanggrupper, såsom The Better Life Team og The Praise Team at synge julesange og salmer for kunderne, forklarer George Makeen. Disse lovsangsgrupper ses ofte på SAT-7 på musikvideoer og til særlige koncerter. Disse to sanggrupper optræder også i kirker i Egypten og rundt omkring i den arabiske verden. Men nogle gange bliver julekoncerter aflyst i indkøbscentrene.
Nogle gange får grupper ikke lov at optræde af sikkerhedsmæssige årsager, siger George Makeen.
Den potentielle sikkerhedstrussel mod det arabiske kristne samfund i den kommende julehøjtid er et stort problem for alle kirker og kristne i Egypten.
Lige efter midnatsgudstjenesten den 6. januar 2009 i en kirke ved landsbyen Naga Hammadi (beliggende nær byen Luxor), åbnede en voldsmand ild mod en flok kirkegængere på vej ned ad kirketrappen og dræbte fem koptiske kristne og en politimand. Syv andre blev såret.
Det var et virkelig rædselsvækkende angreb, og mange kristne i regionen er bekymrede for, at det kan gentage sig denne jul. Deres bekymring er vokset gennem årene, idet spændinger mellem det kristne og muslimske samfund i Egypten synes at være i stigning. Også kristne i Irak er blevet angrebet af ekstremister. Frygten er også øget, efter at radikale grupper har forlangt, at alle kristne skal fjernes fra regionen, selv om kristne har levet og haft deres religiøse praksis i den arabiske verden i århundreder.
George Makeen siger, at de fleste egyptiske muslimer ikke er imod selve julen.
Koranen nævner Jesu fødsel, og at han var født af en jomfru. Og nu er julen endda blevet anerkendt som helligdag i Egypten. Men kristne er meget bekymrede.
En måde, SAT-7 hjælper det kristne samfund på i disse vanskelige tider, er ved at afsætte noget af sin sendetid til at drøfte de nylige tragedier.
Efter en nylig gidseltagning og drab på 58 mennesker i en katolsk kirke i Bagdad, Irak, hvor 41 kristne døde, herunder to præster, sendte SAT-7 en særudgave af det ugentlige program Fra mig til dig. Det er et musikprogram med vægt på lovsang. I løbet af programmet ringede folk fra hele verden og gav udtryk for deres medfølelse med de irakiske ofre. En præst i Irak ringede for at takke for udsendelsen og for alles forbøn. Selv en muslimsk irakisk mand, en trofast seer, ringede for at udtrykke sin sorg over tragedien.
Han sagde:
Hvor er det synd og skam, at disse uskyldige sjæle, der blot var på vej til kirke om søndagen, blev dræbt på denne måde, for kristne er vores brødre og søstre.
På SAT-7 begynder julen i midten af december og slutter først 7. januar. SAT-7 sender mange juleprogrammer på de fem kanaler, SAT-7 arabisk, SAT-7 KIDS (arabisk børneprogrammer), SAT-7 Pars (persisk), SAT-7 Turk (tyrkisk), og nettets nyeste kanal, SAT-7 PLUS (en blanding af familie- og børneprogrammer på arabisk).
Disse programmer vil bl.a. omfatte juletegnefilm, som fx historien om Det Halte Lam (for øvrigt udgivet som bog på dansk af Lohse, red.). Den handler om et lam, som er bedrøvet, fordi det er halt. Men en nat bliver Jesusbarnet født i lammets stald, og det lille lam får til opgave at holde Jesus varm. Så forstår lammet endelig, at det har stor værdi, selv om det er halt.
Man lancerer også en helt ny serie, der skal begynde i 2011: Hvad skete der dér? Serien består af syv udsendelser med historiske personer, som fx kroværtens barn fra Betlehem, der vil blive interviewet om, hvad der skete i herbergets stald. Den vil også inddrage bibelforskere, som vil udtale sig om betydningen af julen.
Desuden vil SAT-7 sende direkte programmer, hvor man kan ringe ind under shows, der fokuserer på den afgørende rolle, som Jesu fødsel spiller for hele verden. Der vil også blive sendt mange film med julen som tema, lokale gudstjenester og meget mere.
SAT-7 ønsker med sine udsendelser, at seerne må opleve Guds kærlighed, at de må blive opmuntret i disse vanskelige tider, og at de må forstå grunden til, at Gud sendte sin egen søn Jesus for at blive født i en krybbe – i Mellemøsten.
David Harder
