ISRAEL HAR GAS TIL EN VÆRDI AF MINDST 45 MILLIARDER DOLLARS

Testresultater bekræfter, at Israel i Middelhavet 129 km nordvest for Haifa har fundet enorme naturgas-forekomster til en værdi af mindst 45 milliarder dollars.En anden kilde mener, at værdien måske er det dobbelte, 90 milliarder dollars. Uanset denne divergens er det imidlertid nu klart, at Israel har så store forekomster af naturgas, at det kan blive et gas-eksporterende land.

– Dette er det største fund af denne art i verden i de sidste 10 år, siger en talsmand for energi-selskabet “Noble Energy, Ltd.”, der ejer 39.66 procent af gasfeltet “Leviathan”, beliggende ca. 1000 meter under havets overflade, omkring 47 km sydvest for et andet borested ved navn “Tamar”, som har en anslået værdi af 15 milliarder dollars.

“Leviathan”-feltet dækker ca. 325 kvadratkilometer.

“Noble Energy”s præsident og operationschef, David L. Stover, siger, at et team i løbet af det sidste år har studeret forholdene og er kommet til dette resultat – 16 billioner kubikfod af naturgas.

Det vil imidlertid vare flere år, før produktionen kan begynde.

Den administrerende direktør for “Noble Energy”, der er baseret i Houston i USA, Charles Davidson, siger, at “Leviathan” er langt den største opdagelse, der er gjort i firmaets historie.

Partnere i “Leviathan”-projektet omfatter de israelske firmaer “Delek Group. Ltd.”, “Delek Driling LP”, “Avner Oil and Gas LP” og “Ratio Oil Exploration”.

Netanyahu om Israels økonomi

Statsminister Binyamin Netanyahus havde følgende kommentar til fundet:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– På denne dag har vi erfaret om Leviathan gasfeltet, samme dag som vi har vedtaget et to-års budgaet, og på en dag hvor vi har erfaret, at Israels økonomi vokser hurtigere end de fleste økonomier i den vestlige verden , og hvor der er skabt 100.00 jobs – dette er dagen hvor der er man kan være meget optimistisk om Israels økonomi.

Minister for national infrastruktur, Uzi Landau, tilføjer:

– Idag har vi fået den vigtigste energi-nyhed siden Israels grundlæggelse – og den største indtægt fra fundet vil gå til Israels borgere. Det er en festdag for landets befolkning. Men gas- og olie-søgning i Israel er under angreb fra populistiske grupper, der vil fylde statens pengekister med Leviathan-profitter.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Leviathan og Tamar-felterne ligger i det såkaldte Levant-bassin, som strækker sig fra Cypern til Syrien og Sinai-ørkenen