Nå, dén Pasteur…
I den del af Afrika, hvor jeg hjælper de lokale med radio- og film-mission, taler man fransk. Det er ikke nemt for en dansker.
Men efterhånden har jeg da lært sproget så godt, at jeg kan begå mig og forstå det meste. Men jeg laver stadig en del fejl. Specielt fordi jeg normalt snakker meget hurtigt, og så når jeg ikke at få orden i grammatikken.
Her til morgen lavede jeg en rigtigt dum fejl. Jeg bor på katolikkernes gæstehus, og om morgenen sidder vi ved et bord og spiser lange baguettes det, vi derhjemme kalder flutes. Franskmændene forstår nu slet ikke, at vi kalder deres baguettes-brød for fløjter. Og hvis man siger noget forkert på fransk, kigger de næsten fornærmet, ja lidt rystet, på én.
Afrikanerne derimod griner bare, når man klokker i sproget.
I morges var jeg så kommet til at sidde ved siden af sådan en rigtig fransk madamme med make-up og stilfulde briller. Jeg frygter den slags, for de snakker altid så hurtigt. Og klokken var kun syv, hvor min hjerne kører på stand-by indtil kaffe-kofeinen virker. Men hernede spørger man altid høfligt til, hvaAd den anden beskæftiger sig med, så det gjorde jeg også.
– Jeg er tilknyttet Institut Pasteur, svarede hun.
Pasteur betyder hyrde eller præst, og nu var vi et kirkeligt sted, så jeg spurgte høfligt:
– Er det katolske eller protestantiske præster?
– Non, non monsieur. Det er et medicinsk institut. Jeg er doktor.
– Ja, selvfølgelig, Louis Pasteur skyndte jeg mig at tilføje og fik min dumhed reddet ved at forklare, at jeg var en sølle dansker med et meget pauvert (fattigt) fransk sprog.
Louis Pasteur opfandt som bekendt penicillinen, hvilket jeg er ham meget taknemlig for lige nu, hvor jeg bruger hans opfindelse. Og hernede findes der Pasteur Institutter i de større byer, hvor man på sit laboratorium kan fastslå, hvilke aggressive bakterier, der er på spil, når folk bliver syge. Det er nu de færreste, der har råd til de 50 kr., det koster. I
stedet køber man hellere noget stærkt medicin på gaden, som slår alting ihjel. Hvis det da stadig virker.
Af redaktør Henri Nissen
