Otto Skorzeny – Europas farligste mand

Han var en af Hitlers mest loyale håndlangere med terror som speciale, men spillede først og fremmest en nøglerolle i det hemmelige nazi-netværk, som efter 2. Verdenskrig hjalp topnazister til at flygte til Mellemøsten og Sydamerika.Den 27. januar 2011 markeres Auschwitz-dagen, den officielle mindedag for Holocaust og andre folkedrab, hvor temaet i år er ”Kampen om erindringen”. Historien opfattes forskelligt, og fakta kan fordrejes for at avle had, mistro og fjendskab – og danne grobund for nye konflikter i nutiden.

Otto Skorzeny stod under den anden verdenskrig bag en lang række nazistiske terrorgrupper rundt om i Europa.

Af Louis Bülow
Århus. Freelance forfatter,
har skrevet en del artikler
om nazismens forbrydelser.

Som da nynazister og ekstreme højregrupper verden over for et par år siden markerede 100-året for topnazisten Otto Skorzeny’s fødsel. Han var en af Hitlers mest loyale håndlangere med terror som speciale, men spillede først og fremmest en nøglerolle i de hemmelige nazi-netværk, der i efterkrigsårene hjalp en lang række eftersøgte krigsforbrydere til en ny tilværelse i Latinamerika og Mellemøsten.
Netop i Mellemøsten fik Otto Skorzeny stor betydning som læremester for generationer af militærfolk, da han i 1953 blev en af Gamal Abdel Nassers nære rådgivere i Ægypten. Han opbyggede en stab af tidligere nazi-officerer, der ikke alene sk ulle organisere det ægyptiske militær, men også træne frivillige i kommandoaktioner og ørkenkrig. Det var således Skorzeny, der planlagde guerilla-angrebene i Gaza-striben i 1953-54, vendt mod Israel.

Blandt dem, der ivrigt sluttede op om Otto Skorzeny, var blandt andre en ung studerende ved Cairo Universitet, Yasser Arafat, den senere PLO-leder, der blev personlig ven med Skorzeny og betragtede ham som mentor og forbillede. Skorzenys enke, Ilse Skorzeny, beskrev mange år senere forholdet mellem de to mænd således i et interview med forfatteren Martin A. Lee: ”Arafat ville have gjort alt for Otto!”
I Mellemøsten stod magthaverne klar med økonomisk hjælp og magtfulde embeder til de eftersøgte krigsforbrydere, som det lykkedes nazistiske flugtorganisationer som Odessa at skaffe ud af Tyskland. Den tidligere leder af Galiciens Gestapo-afdeling for jødespørgsmål, Erich Altern, arbejdede i mange år i palæstinensiske lejre som Ali Bella, SS Sturmbannführer Walter Baumann blev rekrutteret og tilknyttet PLO som Ali Ben Khader, og Johann von Leers, ekspert i jødespørgsmål i Goebbels ministerium, blev politisk rådgiver i Ægypten efter at være konverteret til islam som Omar Amin. Gestapo-chef i Warszawa, Leopold Gleim, flygtede efter krigen ligeledes til Ægypten, hvor han under navnet Ali al-Nasher blev ansat i det hemmelige politi i Cairo. Endelig kan nævnes Alois Brunner, der var ansvarlig for deportationen af 140.000 jøder til dødslejrene. Han flygtede til Ægypten, hvor han drev en omfattende våbenhandel, og senere var han i årevis tilknyttet den syriske regering som særlig rådgiver for det hemmelige politi.

Otto Skorzeny stod under den anden verdenskrig bag en lang række nazistiske terrorgrupper rundt om i Europa – i Danmark den berygtede Peter-gruppe, også kendt som Brøndum-banden, der ud over tog-attentater og sabotage udførte 94 drab, bl.a. mordet på digterpræsten Kaj Munk.
Men Skorzeny blev først og fremmest kendt for krigens dristigste redningsaktion: befrielsen af Italiens Benito Mussolini, der nogle måneder forinden var blevet afsat som diktator, arresteret og smidt i en fængselscelle. Denne og lignende aktioner skaffede Otto Skorzeny et legendarisk ry som en dristig og forvoven eventyrer og betegnelsen Europas farligste mand hos de Allierede.

Som Hitler var også Otto Skorzeny østriger – født den 12. juni 1908 i en middelklassefamilie i Wien. Han studerede i 1920’erne til ingeniør ved byens Universitet og sluttede sig i 1931 til det østrigske nazistparti. Senere blev han medlem af SS og Gestapo, og han spillede en mindre rolle, da tyske tropper i 1938 rykkede ind i Østrig og indlemmede landet i Stortyskland, Anschluss.
Under anden verdenskrig avancerede Otto Skorzeny hurtigt til officer. Han var med ved invasionen af Holland og Frankrig, deltog i besættelsen af Ungarn og Rumænien og fulgte med divisionen Reich ind i Rusland. Han viste fandenivoldsk vovemod overalt, hvor han kom frem – blev hædret med Jernkorset, modtog udnævnelsen til kaptajn i april 1943 og blev chef for de første tyske specialenheder, senere kendt som Jagdverbände 502.
Efterhånden fik hans bedrifter selv Hitler og hans nærmeste til at spidse ører, og da opgaven med at få befriet Mussolini skulle løses, var Otto Skorzeny den eneste i Det Tredje Rige, der måske kunne føre planen med kodeordet Operation Eiche ud i livet.
Den 25. juli 1943 blev Skorzeny kaldt til Hitlers hovedkvarter, hvor Føreren bad ham gennemføre aktionen. Hitler havde ikke alene en stærk personlig interesse i at få befriet sin gamle ven – han behøvede Mussolini for hurtigst muligt at få genoprettet det fascistiske diktatur i Italien, og denne var tiltænkt rollen som leder af den nye republik i Norditalien, besat af tyskerne.
Otto Skorzeny tøvede ikke, men påtog sig opgaven.
Efter sin arrestation blev Mussolini flyttet fra sted til sted, men Skorzeny og hans efterretningsfolk fulgte nøje hans bevægelser og var lige i hælene på ham. Endelig i begyndelsen af september blev den prominente fange overført til et lille vintersportshotel, Campo Imperatore, øverst oppe på bjergkæden Gran Sasso. Hotellet lå næsten 2000 meter højt, kun muligt at komme til med tandhjulsbane.
Lørdag den 12. september 1943 stod Mussolini i solskinnet ved det åbne vindue i sit fangelokale og kiggede fortabt ud over det øde landskab. Præcis kl. 14 landede et svævefly lydløst kun 100 meter fra hotellet, og 4-5 bevæbnede mænd anført af Otto Skorzeny sprang ud af flyet og stormede hen imod hotellet. Flere svævefly landede, flere mænd med maskinpistoler myldrede frem.
De italienske vagter blev totalt overrumplet og afvæbnet. Et øjenvidne har senere fortalt, hvordan Skorzeny narrede italienerne ved at have en kidnappet italiensk general, Fernando Soleti, skubbet frem i forreste række. Samtidigt råbte han på italiensk til vagterne, at de ikke måtte skyde på den italienske general.

Skorzeny blev først og fremmest kendt for krigens dristigste redningsaktion: befrielsen af Italiens Benito Mussolini.

Skorzeny fandt lynhurtigt frem til Mussolini, interneret i værelset på anden sal, sparkede stolen væk under radiooperatøren og ødelagde prompte sendeudstyret. Derpå vendte han sig mod den italienske Il Duce, indtog retstilling og bekendtgjorde med fast stemme: Duce, Føreren har sendt mig for at befri Dem!
Mussolini ankom efter en farefuld flyvetur til Rom og blev senere modtaget af en begejstret Hitler i Rastenburg i Østpreussen. Allerede den 15. september kunne Mussolini proklamere den nye italienske republik.
Hans redningsmand, Otto Skorzeny, blev modtaget som en sand helt og berømmet overalt i Det Tredje Rige for den utrolige redningsaktion, men han kom ikke til at hvile på laurbærrene.
Der blev igen brug for hans specielle talenter i oktober 1944, hvor han som led i Operation Panzerfaust blev sendt til Budapest for at hindre den ungarske regent, admiral Miklós Horthy, i at slutte separatfred med Stalin og overgive Ungarn til de fremrykkende russere. Den 15. oktober kidnappede han Horthy’s søn i dennes lejlighed og fik ham fløjet til Berlin. Kort tid efter blev admiral Horthy sat fra magten.
Senere samme år blev Skorzeny sat i spidsen for Operation Greif, hvor han fik til opgave at organisere en afdeling tyske specialtropper, forklæde dem i amerikanske uniformer og lade dem trænge ind bag de Allieredes linjer. Et hårdnakket rygte ville vide, at specialtroppernes hovedopgave var at snigmyrde den amerikanske øverstbefalende, general Dwight D. Eisenhower. De Allieredes sikkerhedsfolk frygtede Europas farligste mand og tog ingen chancer – de forbød prompte generalen at forlade sit hovedkvarter i Versailles i flere uger.
10 dage efter krigens afslutning overgav Skorzeny sig til de amerikanske tropper, der havde iværksat en storstilet eftersøgning efter ham. Han blev stillet for retten, men flygtede den 27. juli 1948 fra fængslet på ægte kommando-maner. Agenter og nazijægere trawlede Europa igennem, men fandt ham ikke.
Skorzeny fortsatte sin eventyrlige løbebane i Argentina, hvor han sluttede sig til diktatoren Juan Peron. Den tidligere topnazist reorganiserede Argentinas politi og forvandlede det til et af Sydamerikas mest effektive, men også mest brutale korps. Efter Argentina tog Skorzeny til Ægypten, hvor han med et korps af tidligere SS-officerer trænede militærfolk og frivillige. Sine sidste år tilbragte han i Franco’s Spanien, hvor han genoptog sit gamle hverv som rådgivende ingeniør – endda med stor succes.
Otto Skorzeny – Europas farligste mand – døde fredeligt i sin seng i Madrid i juli 1975, 67 år gammel.