Israel i vanskeligheder, siger tidligere ambassadør til Egypten

– Det er en helt ny verden, og Israel er nu konfronteret med en fjendtlig situation, siger den tidligere israelske ambassadør til Egypten, Zvi Mazel, som kommentar til præsident Hosni Mubaraks tilbagetræden.Mazel sig til den israelske avis ”Yediot Aharonot”:

– Det er forbi. Egypten er ikke længere en supermagt. Egypten har helt mistet sin status i omådet, mens Tyrkiet og Iran er på vej op. Det er en anden verden. Sålænge vi havde Mubarak, var der ikke noget tomrum i vore relationer i regionen. Nu er vi i store vanskeligheder.

Den israelske diplomat var meget pessimistisk efter at have erfaret om Mubaraks dramatiske afgang.

– Der er ingen tilbage, som kan lede en pragmatisk, moderat stat, sagde han. Det vil tage tid, før en ny regering kan dannes i Egypten. Den kendte regeringsramme gennem de sidste 30 år er opløst, og det vil tage fra et til tre år, før et nyt styre kommer til magten. Den næste fase er at opløse parlamentet, for folket vil ikke acceptere et parlament baseret på bedrageri. Det er klart, at oppositionen også vil ønske at deltage i valget og vil anmode om længere tid for at opnå anerkendelse.

– Det muslimske Broderskab vil selvfølgelig også gå til handling.

Mazel talte tillige om betydningen af et militært styre, som han mener, Egypten vil have i de kommende år.

– Det er en ukendt verden, sagde han. Hæren er ansvarlig for jurisdiktionssystemet, og det militære konstitutionelle regime er helt anderledes end et civilt styre. General Tantawi er udnævnt til formand for det højere militære råd, hvilket gør ham til midlertidig præsident ”de facto”. Han er en kendt person, som aldrig har tænkt på at blive præsident.

Forholdet til Egypten
Om Israels forhold til Egypten sagde han, at det er svært at forudsige, hvad der vil ske. Han siger, at general Tantawi er OK, men at den strategiske situation omfatter kræfter, Israel er ubekendt med.

– Hæren vil sandsynligvis bevare fredsaftalen med Israel, men der vil blive udvklinger, vi ikke kan forudse paå nuværende tidspunkt, sagde Mazel.

Han sagde imidlertid, at bevægelsen Det muslimske Broderskab ikke har fodfæste i den nye realitet.

– Hæren er på nuværende tidspunkt anti-Muslimske Broderskab, sagde han videre – uden at uddybe dette nærmere.

Det er hans opfattelse, at Egypten blot er en del af en dominoeffekt.

– Vi oplever nu en række omvæltninger i regionen, sagde han. Mubaraks undergang støtter oprørere hvorsomhelst, fra Yemen til Algeriet. Spørgsmålet er, om et sådant Mellemøsten vil blive overkommeligt. Hvad hvis der er kup i Jordan, Marokkog Saudi-Arabien – blot Gud ved, hvem der vil tage magten.

Jordans synspunkt
Den jordanske regering udtaler, at den har tillid til, at Egyptens militær vil ”skuldre dets enorme ansvar og lette landets overgang til en ny æra af stabilitet og velstand, som vil bevare Egyptens nøglerolle i den arabiske verden”.

Udtalelsen blev fremsat gennem det statslige nyhedsbureau Petra.

På Manara-pladsen i Ramallah på Vestbred-området fejrede hundredvis af palæstinensere Mubaraks tilbagetræden. Folkemængden fremsatte taktfast anti-israelske slogans og råb om forlig mellem Fatah og Hamas.

Fra Washington oplyses, at Det hvide Hus udtaler, at det er vigtigt, at den næste egyptiske regering anerkender eksisterende aftaler med Israel.

Præsident Barack Obamas talsmand, Robert Gibbs, siger, at USA’s partnerskab med Egypten har bragt stabilitet til Mellemøsten, og i særdeleshed fred mellem Egypten og Israel.