At løfte stemmen – og blive hørt

Kongens store tale er årets feelgood film med en mageløs rollebesætning og et stærkt budskab: Du kan!

Colin Firth i sin Oscar-vindende rolle som den engelske konge, George 6. Ved siden af ham Helena Bonham Carter som Dronning Elizabeth og bag ham Geoffrey Rush som talepædagogen Lionel Logue i ”Kongens store tale” (still fra filmen: (c) 2011 SF Film A/S).

Filmen begynder i 1925 med prins Alberts (kaldet Bertie) afsluttende tale på Verdensudstillingen på Wembley Stadium. Rystende og stammende får han presset ordene ud, mens hans synlige fortvivlelse vokser i takt med hvert ord, han snubler over. Talen er en fiasko. Bertie, der allerede vakler under et mindreværdskompleks på størrelse med England, er en slagen mand. Heldigvis for Bertie kan han trøste sig med, at han aldrig vil blive kaldet til de store offentlige taler som konge – indtil det øjeblik, hans uansvarlige storebror Edward abdicerer tronen til fordel for et ægteskab med den to gange fraskilte Mrs. Simpson.
Ind på scenen træder Lionel Logue, selvlært talepædagog og opfinder af bizarre pædagogiske øvelser, der skal få Bertie til at kravle ud af sin skal, og det er gennem det spirende venskab, at Bertie finder modet til at tale, så han bliver hørt.

Kongens store tale tog en statuette med hjem i fire af de fem største kategorier ved dette års Oscar-fest: Bedste mandlige hovedrolle, bedste instruktør, bedste originalmanuskript og væsentligst af alt: bedste film. Imponerende for en film, der i bund og grund er historien om klassens stille, stammende – og velopdragne – dreng, der pludselig skal til at spille hovedrollen.
Men filmens succes skal ses i lyset af den genistreg, det var at lade historien blive bygget op omkring to meget forskellige mænds – på overfladen usandsynlige – venskab. Der er noget vaskeægte eventyrligt over Berties og Lionels venskab, der deres alder og position til trods formår at finde frem til den sande kerne i hinanden: Et ægte venskab, der bygger på tillid og tro på hinandens værd, men også på evnen til at grine ad hinandens fejltagelser – også selvom den person, der bliver grinet af, er kongen selv. Og det er nok den kvalitet, der fik Oscar-stemmerne til at gjalde, og som gør, at man har svært ved at slippe historien, efter de sidste rulletekster har kørt over lærredet.

Kongens store tale • 118 min.
Biografpremiere: 3. marts