Hamas og Israel på konfrontationskurs

En bombe i Jerusalem, mortergranater der sendes ind over Israel fra Gaza-striben og israelsk gengældelsesaktion. Situationen er tilspidset ved Gaza-striben, og der er indtil videre ikke tegn på forsoning, men hverken Hamas eller Israel ønsker en storstilet konflikt. Spændingerne mellem Israel og Hamas stiger, efter en britisk kvinde blev dræbt og mere end 30 såret, da en bombe sprang ved et busstoppested i Jerusalem den 23. marts. Et døgn efter gengældte israelsk militær bombeaktionen ved at bombe mål i Gaza. Kort efter blev gengældelsesaktionen gengældt fra Gaza, hvor flere mortergranater blev sendt ind over Israel… Mens situationen i den arabiske verden bliver stadig mere spændt – ikke mindst i Libyen – stiger spændingerne også ved Gaza-striben, hvor parterne skiftes til at gengælde hinandens angreb.
Søndag den 20. marts blev en byge af 54 mortergranater skudt fra Gaza-striben ind mod det sydlige Israel. To blev såret, og der var en del materiel skade.
Det var en klar optrapning af konflikten mellem Israel og Hamas, og mortersalven var den mest omfattende operation fra Hamas’ side siden Israels militæroperation mod Hamas i Gaza for lidt over to år siden. Det israelske militær reagerede ved at beskyde Hamas-mål i Gaza.
Statsminister Binyamin Netanyahu siger, at han ser ”seriøst på Hamas’ forbryderiske angreb på israelske borgere, og at Israel vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forsvare dets indbyggere.”
Dette scenario kan lyde som et ofte gentaget deja-vu, men der er alligevel noget nyt i den opståede situation.

Det var Hamas, der selv gav meddelelsen om morter-angrebet, som det tog ansvaret for, og erklærede, at årsagen var det israelske luftvåbens angreb på en Hamas-træningslejr nær Netzarim, hvor to personer blev dræbt.
Forud for det havde der været et Kassam-angreb mod mål nær den israelske ørkenby Sderot – den hårdest ramte af alle israelske byer og bebyggelser fra Gaza.
Ifølge Hamas havde Israel overtrådt spillets ”uskrevne regler.” Kassam-raketterne var blevet afskudt af en marginal palæstinensisk gruppe, og en ”accepteret” reaktion ville have været bombning af tomme Hamas-kontorer og tunneller uden tab.
Hamas har sjældent erkendt sig ansvarlig for angreb mod Israel, men denne gang tog det ansvaret for morterangrebet.

Fra israelsk side siges det, at Israel ville påminde Hamas om, at det har ansvar for at tøjle mindre palæstinensiske kampgrupper.
Det menes, at den israelske reaktion afspejlede den almene stemning efter mordet af Vogel-familien i bosættelsen Itamar på Vestbred-området for nylig og den næsten samtidige beslaglæggelse af iranske våben bestemt for Gaza ombord på skibet Victoria.
Mordet på bosætterfamilien afstedkom en israelsk gengældelsesaktion med mortergranater ind over Gaza, som ifølge palæstineske myndigheder dræbte otte mennesker, nogle af dem børn.

Til trods for optrapningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt synes det imidlertid klart, at hverken Hamas eller Israel ønsker en bred konfrontation.
Der har ikke været et bombeangreb i Jerusalem siden 2004, og efter angrebet sagde en talsmand fra Hamas, at Hamas i Gaza vil arbejde på at vende voldsspiralen.
– Jeg må understrege, at vores faste holdning i regeringen er, at stabiliteten må bevares, og vi må arbejde på, at de forhold, som vi havde for blot nogle uger siden, genoprettes.
Den palæstinensiske premierminister, Salam Fayyad, fordømte bombesprængningen i Jerusalem og kaldte det for et terrorist-angreb.
Alligevel synes vejen ud af den onde cirkel lang, og indtil videre erstattes gengældelsesangrebene blot med nye gengældelser.