Israel vil anmode USA om yderligere 20 milliarder dollars i militærhjælp

– Et stærkt Israel kan blive en stabiliserende faktor i et turbulent område, og vi overvejer derfor at anmode USA om yderligere 20 milliarders dollars i militærhjælp, siger den israelske forsvarsminister, Ehud Barak.Han siger, at Israels kvalitative militære overtag er af største betydning såvel for Israel som for USA, og at det vil være klogt at investere $20.000.000.0000 for at opgradere landets sikkerhed for den næste generation.

Barak, som udtalte dette til bladet “Wall Street Journal”, sagde, a Israel ikke er konfronteret med en overhængende trussel, men må øge dets langtids forsvarsudgfter, udover de nuværende 17 milliarder dollars årligt, hvoraf USA’s andel er på 3 milliarder dollars.

Ifølge bladet har Barak givet udtryk for Israels bekymring i en samtale, han fornylig har holdt med USA’s forsvarsminister,

Robert Gates, i Washington for nogle uger siden. Gates ventes at komme til Israel senere i denne måned.

Barak blev citeret for at sige, at Israel ikke kan anmode om yderligere forsvarsassistance uden at fremsætte “et dristigt fredstilbud”.

I et senere interview med Israels Radio har Barak sagt, at Israels stilling som en “ø af demokratisk stablititet” i regionen gør det klart, at der bør gøres en sådan investering. .

Udover F-35 kampfly til en værdi af ca. 3 milliarder dollars ønsker Israel en bred vifte af våbensystemer, som hæren har overvejet at anskaffe som led i dens planer for 2012-2016.

De første amerikanske F-35 fly ventes at ville komme til Israel i slutningen af 2015 eller tidligt i 2016, over et år senere end planlagt.


Artiklen fortsætter efter annoncen: