Kristne løsladt efter brutalt forhør
IRAN: 10 kristne er blevet løsladt fra fængsler i Iran mod kaution, efter at de har været udsat for længere tids isolationsfængsling og barske forhør.Mindst 30 andre kristne, flere med muslimsk baggrund, er stadig tilbageholdt i iranske fængsler.
De mange kristne er blevet fængslet efter en bølge af arrestationer, der begyndte tilbage i december måned sidste år.
En af de løsladte er pastor Behrouz Sadegh-Khandjani, som har været fængslet siden juni 2010. Han er anklaget for anti-statslig aktivitet, og der forventes yderligere høringer i sagen igen i april.