Trods spænding afholder Jerusalem sit 1. Marathon-løb – med 10.000 deltagere
Blot to dage efter bombeangrebet, der dræbte en person og sårede 50, afholdt Jerusalem idag sit første internationale Marathon-løb, og det havde 10.000 deltagere, heraf 1000 fra udlandet.Løbet lammede store dele af byen i timevis, og bilister i tusindvis blev standset af politiet og beordret til at køre en anden vej. 2000 politibetjente var udkommanderet til at omdirigere trafiken.
Marathon-løbet, der begyndte kl. 7 imorges, fandt sted i relatitv godt vejr – køligt og tørt. Det var overskyet, men der faldt ingen regn, og det blev stadigt varmere i løbet af dagen meed en toptemperatur på 11 grader.
Jerusalems politichef, generalmajor Aharon Franco, og politikommissær David Cohen sagde inden Marathon-løbet, at det ville blive afholdt til trods for den spænding, der stadig hersker i byen efter det nylige bombeangreb.
Det 42 km lange løb blev vundet af den 34-årige Raymond Kipkoech fra Kenya med tiden 2.26:44, nær fulgt af to andre løbere fra Kenya.
Udover den fulde Marathon-strækning, som havde 1500 deltagere, blev der også afholdt et halvt Marathon-løb, og i dette deltog 8000 løbere. Der var tillige et 10 km løb og endnu et på 4 km samt et 400 meter løb for børn
45 sportsjournalister fra store dele af verden var kommet til Jerusalem for at dække løbet.
Blandt deltagerene i det halve Marathon-løb var Jerusalems borgmester, Nir Barkat, som havde taget iniitativet til denne begivenhed. Han siger, at starten af løbet var så tidlig, så det kunne blive forbi længe inden sabbatens begyndelse.
Løbet startede og sluttede i Sacher Parken nær knesset-parlamentsbygningen og ruten var ad afspærrede gader og veje i store dele af byen.
Marathon-løbet har navn efter den by i Grækenland, hvorfra en mand løb 42 km til Athen med budskabet om, at athenæerne havde vundet i deres krig mod perserne i året 490 f. Kr. Fra 1896 har det været en sportsdisciplin ved De olympiske Lege.