– Yes, Gud har helbredt mig

(Læsetid: 7 minutter)

Else Käes kunne midt under et kristent stævne rejse sig op fra sin kørestol, og for første gang i fire år kunne hun gå og stå.
I pinsen sidste år bankede det på Else Käes’ dør. Uden for døren stod to af hendes kristne venner. De var kommet for at invitere hende med til et stævne i Pottemagerens Hus i Holsted, tyve minutters kørsel fra, hvor Else boede.

Else Käes havde store smerter, kunne ikke gå og sad i kørestol i fire år, indtil nogle kristne venner tog hende med til et stævne i Pottemagerens Hus i Holsted. Her oplevede hun under en lovsang, at hendes smerter forsvandt, og at hun kunne rejse sig fra sin kørestol og gå.

– Det første jeg tænkte, var, at det skulle jeg i hvert fald ikke. Jeg sad i kørestol og alt det bøvl og besvær, der altid er, når man med sådan et monstrum skal transporteres frem og tilbage til et eller andet. Det orkede jeg ikke, så jeg sagde nej til at tage med til stævnet, fortæller Else Käes.

Tog ekstra morfin med

Men de to kristne, som havde opsøgt Else, kendte hendes situation. De vidste, at hun i fire år havde siddet i kørestol og på grund af voldsomme smerter i sin krop hverken kunne gå eller stå. De tog ikke hendes nej for et nej, men blev ved med at presse hende og fortalte, hvor spændende stævnet ville blive, og hvor dumt det ville være at gå glip af.
– Af en eller grund blev jeg overtalt til at tage med. Men for at gardere mig tog jeg en ekstra stor dosis morfin med. Jeg kunne jo risikere, at jeg fik ekstra mange smerter, når jeg skulle anstrenge mig for at komme op og ned i den campingvogn, hvor jeg skulle bo, fortæller Else.

Helbredt for tarmslyng

Jeg interviewede dig for et par år siden til Udfordringen. Dengang fortalte du, at Jesus havde helbredt dig for ulidelige smerter i din ryg, som du havde pådraget dig efter en meget alvorlig bilulykke. Da du var helbredt, hvordan kan det så være, at du var havnet i en kørestol. Var smerterne i din ryg vendt tilbage?
– Nej, smerterne i min ryg efter bilulykken var ikke vendt tilbage. Dem var jeg blevet helbredt for.
– Det, der nu plagede mig, var tarmslyng. Jeg havde rent faktisk lidt af det i mange år og også bedt Gud om at helbrede mig for det. Men det blev bare værre, og jeg blev opereret i alt 17 gange. Det var for meget for min krop. Den begyndte at reagere, og der opstod alvorlige komplikationer.
Hvilke?
– Sammenvoksninger i mit tarmsystem, der forårsagede forfærdelige smerter. Lægerne gav mig en rollator, men selv om jeg gik rundt med den, var det stadig ulideligt for mig overhovedet at gå og stå. Det endte med, at jeg kom til at sidde i kørestol og kom på plejehjem. Her levede jeg en isoleret tilværelse. Jeg er sidst i tresserne men følte mig som én, der var langt over 80 år.

Måtte have gjort noget forkert

Du vidste, hvor stor en kraft der er i forbøn, Gud havde jo helbredt dig én gang, – tænkte du ikke på at blive bedt for igen?
– Selvfølgelig gjorde jeg det. Og jeg vidste, at der var mange, der bad for mig. Hver eneste dag, mange gange, bad jeg selv til Gud om hjælp. Men intet skete.
– Jeg var fortvivlet over mit liv, og selv om jeg havde lært, at vi ikke kan gøre os fortjent til noget, at vi er blevet frelst på grund af Guds nåde, så følte jeg alligevel, at jeg havde gjort noget forkert, og at det var derfor, Gud ikke havde helbredt mig.

Jeg har hørt dine bønner og du kan gå

Fredag eftermiddag ankom Else og hendes venner til Pottemagerens Hus. Mange mennesker var mødt op, så der var trængsel alle vegne. Før Moses Hansen trådte op på podiet for at prædike, var der lovsang.
– Da man begyndte at synge sangen Gør som du vil, Gud og nåede til tredje vers, hvor der står helbred mig nu, brød jeg helt sammen i gråd, fortæller Else.
– Jeg kunne ikke stoppe gråden. Jeg blev ved og ved med at græde. Jeg råbte til Gud, om han dog ikke havde hørt alle mine bønner. Jeg vil så gerne kunne gå igen. Jeg vil så gerne have mit liv tilbage, sagde jeg til min himmelske far helt fortvivlet. Pludselig hørte jeg Guds stemme. Han sagde: Else, jeg har hørt dine bønner, og du kan gå.

Mit livs mirakel

– Hvad sker der? tænkte jeg. Det må være ønsketænkning. Hvis det var Gud, der lige havde talt til mig og sagt, at jeg kunne gå, så kunne jeg også stå. Derfor rejste jeg mig op fra kørestolen og blev stående under resten af lovsangen uden nogen form for smerter. Jeg vidste, at Gud havde helbredt mig. Han er miraklernes Gud! Hvordan havde jeg kunnet tvivle på det?

Englekor i campingvognen

Hvad gjorde du, da stævnet var slut? Var helbredelsen da vedvarende?
– Ja, jeg havde stadig ingen smerter, var lykkelig og taknemmelig. Da mine kristne venner spurgte mig om, hvordan jeg havde det, svarede jeg, at jeg aldrig havde haft det bedre. De kunne godt returnere både kørestol og morfinpiller. Dem ville jeg aldrig mere få brug for. Det var jeg sikker på.
– Senere på aftenen gik jeg til ro inde i campingvognen, men jeg havde svært ved at falde i søvn.
Hvorfor? Var smerterne kommet tilbage?
– Nej, for første gang i fire år havde jeg ingen smerter. Men jeg kunne ikke sove, fordi der stod et englekor inde i campingvognen. De sang smukke sange i et sprog, jeg ikke kendte. Det blev ved til klokken fem om morgenen, og til sidst måtte jeg bede Herren om at få et par timers søvn, for jeg ville så gerne være frisk og udhvilet til næste dag. Men nej, englene fortsatte med at synge.
– Det besynderlige var, at da jeg stod op næste morgen uden at have sovet, var jeg ikke spor træt. Jeg følte mig udhvilet, og hele søndagen gik jeg rundt og talte med folk og deltog i de arrangementer, der var på stævnet.

Fast arbejde i Pottemagernes Hus

Da Else efter stævnet vendte tilbage til det plejehjem, hvor hun boede, begyndte hun hurtigt at savne Pottemagerens Hus.
– Jeg følte mig tiltrukket af stedet og ønskede at komme til at bo derude. Det var dér, hvor Gud havde helbredt mig, og det var der, jeg følte mig tættest på min himmelske far. Jeg ønskede at være nær ham og tjene ham.
Else har fået sit ønske opfyldt. I dag arbejder hun som sekretær i Pottemagerens Hus og er flyttet ind i én af de hyggelige boliger, som er tilknyttet stedet.

Gud har heldigvis ikke sluppet mig

– Hvis jeg havde kendt Jesus, da jeg var ung, var mit liv måske blevet anderledes. Da min mand døde i 1986, blev jeg vred. Jeg elskede min mand højere end noget andet og følte, at det var Gud, der havde taget ham fra mig. Jeg svor ved mig selv, at jeg aldrig ville have noget med Gud at gøre mere.
Else afskrev Gud, men han blev ved med at holde fast i hende.
– Og hvor er jeg glad for, at han gjorde det. Havde jeg skullet leve uden ham, havde jeg virkelig været en stakkel.
– I dag er jeg Guds barn. Jeg kan kalde Gud for min far og hver morgen takke ham, fordi jeg har fået mit liv tilbage og fået lov til at tjene ham på dette hellige sted, som Pottemagerens Hus er.
Elses vidnesbyrd kan købes på en cd i Pottemagerens Hus.

Læs også