Aprils nar

Nu pibler foråret frem og minder mig om, hvordan det var at være single. Lige præcis på denne tid af året var det ekstra barskt. Kærligheden var i luften, og ligemeget hvor man kiggede hen, var der små gule pile.De pegede ikke på andres hjerter. Nej, de viste, hvor mange andre, der havde en at holde i hånden. En lille gul pil pegede på ægtepar, der gav hinanden et diskret kys. En anden lille pil gjorde opmærksom på fyren, der kærligt holdt sin pige om livet. En blinkede pil gjorde opmærksom på to mennesker, der kiggede på hinanden over et cafébord, uden at ænse at forårskulden stadig lå i luften.
De ondskabsgule forårspile. De gav sådan en ensomhedsfølelse dybt indeni, hvorfor er det ikke mig? En ensomhedsfølelse, der krævede al viljestyrke i verden for at stoppe deres insisterende aprilsnar og minde mig om én ting. At være single er ikke det værste, der findes.
Der er noget, som er meget, meget værre. Og det er at være ulykkeligt gift. Og det kan man let blive, hvis denne desperation og længsel får lov til at styre én gennem forårsfristelserne.

Når jeg ser kærester og endda forlovede gå fra hinanden omkring mig, bliver jeg trist, men samtidig tænker jeg: Det er helt okay. Det er en del af livet. Det er bare ikke altid, vi kender hinanden godt nok, før vi bliver kærester. Og hvis en forlovelsesrelation eller et kæresteforhold ikke udvikler sig i en sund og god retning, er det bedste, vi kan gøre, at slå op eller i det mindste slå bremserne i og finde ud af, hvordan det gik galt.
Jeg er ubeskriveligt lykkelig gift. På tredje år. Og det ønsker jeg også for alle andre. Så de ligesom mig kan nyde det spæde smukke forår med en romantisk gåtur med deres ægtefælle.

Mine kære single-læsere: Come on – gå efter det bedste! Byg venskab med jeres kæreste eller forlovede i stedet for bare at svømme væk i en lyserød verden. Vis verden omkring jer, at kærlighed er større og stærkere end længslen efter sex! Jeg hepper på jer!