Foster-begravelser viser at fostre er mennesker
Etisk Råd anbefaler at aborterede fostre begraves. Retten til Liv hilser debatten velkommen.Udmeldingen fra Det Etiske Råd kan ses som endnu et eksempel på, at fostre i stigende grad betragtes som små mennesker. Et markant skift i forhold til 1970erne, hvor debatten handlede mere om kvinders rettigheder og ansvar.Med dette citat fra kulturhistoriker Sniff Andersen Nexø i Information aflagde landssekretær Ellen Højlund Vibe beretning ved foreningen Retten til Livs årsmøde den 9. april. Citatet kommer på baggrund af Etisk Råds anbefaling af, at fostre, der aborteres efter 12. uge, bør begraves.
Omkring 100 var mødt op i Løsning Kirkecenter, og endnu flere overværede Leif Andersens foredrag: Gud, hvorfor sover vi?
– Der har været meget gang i debatten om abort i den seneste tid. En debat vi må hilse velkommen, sagde Ellen Højlund Vibe.
Derimod havde hun ikke meget til overs for Kristendemokraternes forslag om, at kirken skal lave et ritual, som kan bruges ved begravelsen af de små menneskeliv:
– Kirken bliver utroværdig, hvis den øser evangeliets trøst ud, dér hvor retten til at slå et uskyldigt menneskeliv ihjel fastholdes og ligger til grund for den trøst, der så efterfølgende skal formidles.
Hun fastslog:
– Kirken skal formidle syndernes tilgivelse fra livets skaber, bl.a. til enhver, som er ramt af skyld og skam efter en provokeret abort. Men den må ikke komme til at stå som garant for syndernes tilladelse med et ritual til den, der i en eller anden form for sorg over den provokerede abort – fastholder sin ret til at bryde det 5. bud.
Hun ønskede i øvrigt Kristendemokraterne alt godt i kampen for komme i Folketinget.
Foreningen Retten til Liv kæmper mod abort med bl.a. oplysning og rådgivning. Foreningen fik 140 nye medlemmer sidste år, hvor man også udsendte abortpjecer til samtlige praktiserende læger og sygehuse i Danmark. 3700 i alt.
– Vi fik både meget positiv respons på dem fra læger og det modsatte! Sjovt nok de fleste genbestillinger fra Københavns-området hvor der jo også er procentvis et større antal aborter.