Intet er umuligt for Gud
Af Peter Albek Noer. Sognepræst i Frøslev,
Mollerup og Outrup på Mors.
Jeg holder meget af Mariæ Bebudelsesdag – eller sagt på almindeligt dansk: Den dag Maria på en helt særlig måde fik bud om noget helt særligt.
Mariæ Bebudelsesdag er et levn fra katolsk tid, og den danske folkekirke er faktisk den eneste protestantiske kirke, som har bevaret denne fest. Oprindeligt blev den fejret på en lørdag, ligesom alle de andre katolske Maria-fester. Siden blev den en overgang fejret hvert år den 25. marts, præcis ni måneder før julenat. Men i slutningen af 1700-tallet blev dagen placeret på femte søndag i fasten, hvilket altid er sidste søndag inden palmesøndag og dermed en festlig for-optakt til påsken.
I teksten til Mariæ bebudelse hører vi, at englen Gabriel kom til Maria og sagde, at hun skulle føde en søn. Men Maria var jo jomfru og spurgte: Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.
Det er altså ikke kun vi moderne mennesker, der har svært ved at acceptere jomfrufødslen. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være, for jomfrufødsel er noget unaturligt. Det sker ikke bare.
Men hér sker det altså, fordi Gud ville, at det skulle ske. Gud griber ind, når og hvor han vil.
Det mærkeligste er dog ikke, at jomfru Maria blev med barn. Det virkeligt store er, at Gud blev menneske! Vi fejrer det under, som fastholder, at Jesus både er sand Gud og sandt menneske.
Svaret, som Maria får, er at,
intet er umuligt for Gud. Gud kan – når Gud vil! Og når Gud er i færd med at udføre sin plan, er alt muligt.
Maria lader sig da også overbevise og bøjer sig i for Guds vilje med ordene: Lad det ske mig efter dit ord!
Vær ikke bange, Maria, sagde englen, for du er udvalgt af Gud.
Lukasevangeliet 1, 30.
De ord var ikke gratis for Maria. For hvad ville mennesker omkring hende ikke sige? Hvad med Josef, som hun snart skulle giftes med? Og hvad med naboerne og vennerne?
Ville de tro hende, når hun fortalte, hvordan hun var blevet gravid? Eller ville hun blive anklaget for utroskab – med al den skam, som det ville medføre for hende og hele hendes familie og slægt?
Tankerne må have fyldt meget i Marias hoved.
Men hvorfor ville Gud absolut blive menneske på denne måde? Han kunne jo godt have gjort det på en anden måde. Jo, men på denne måde blev Maria et tegn på, at Gud åbenbarer sig på en måde, som i vore øjne er ubetydelig. Han gør det, for at vi ikke med fornuften alene skal kunne erkende, at Gud er Gud. Gud vil nemlig, at det skal være ved tro, at vi skal erfare dybden af livet med Gud. Sådan at vi aldrig glemmer, at det er Gud, der styrer verden efter sin vilje, og ikke os, der styrer verden ud fra vores tanker.
Maria var i sig selv ikke noget særligt. Mennesker ville aldrig have udvalgt hende til at føde Guds Søn. Og selv følte hun sig vel også uværdig til at være særligt udvalgt at Gud. Men sådan havde Gud bestemt det.
At Maria blev mor til Guds Søn gør dog ikke, at hun skal dyrkes på en særlig måde. Hun var ingen helgen eller syndfri, som Jesus var det. Men vi kan juble over, at hun ikke stillede sig i vejen for Guds plan. Det største, som kan siges om Maria, var, at hun troede. I tillid til, at Gud vidste, hvad der var bedst, var hun lydig.
I mødet med Gud og beretningerne om hans indgriben i historien skal vi også vælge. Vi skal vælge, hvad det skal betyde for os i vores hverdag. Vi kan vælge at være ligeglade, eller vi kan vælge at følge Maria i tro og være lydige mod Guds opfordringer.
Mariæ Bebudelsesdag skulle gerne få os til med glæde tænke på Maria, fordi hun var lydig og blev et godt eksempel for os. Men det er Gud, vi skal prise, fordi han ville blive menneske for at frelse os.
