Muslimer viser nu deres allerhelligste i Jerusalem

Tempelpladsen i Jerusalem, et helligt sted for jøder, kristne og muslimer, afslører nu sit allerhelligste, idet muslimerne har åbnet for adgang til moskeerne på pladsen – Klippemoskeen med den gyldne kuppel og den nærliggende El Aksa Moske.Den jødiske tilknytning til stedet er, at det anses for at være det bibelske Moria Bjerg, hvor Abraham ville ofre sin søn Isak til Gud for at bevise sin tro (1. Mos. 22:1-12), og det er stedet hvor jødernes 1. og 2. Tempel stod.

For kristne er stedet sakrosankt som bjerget, hvor Jesus af Nazaret prædikede. Ifølge jødedom og kristendom er Tempelbjerget stedet, hvos Messias vil komme.

For muslimer er Tempelpladsen det tredjehelligste sted, efter Kaaba’en i Mekka og profetens grav i Medina. Det menes, at det var her, Muhammed drog til himmels.

Der er åben adgang til Tempelpladsen for alle, og det er et populært stop for turister og pilgrimme. Blot få jøder tager imidlertid dertil. Fromme jøder gør det ikke, for ikke at bryde en guddommelig lov ved at gå over det allerhelligste eller på et område tilegnet præster. Jøderne fremsætter deres bønner ved Vestmuren af Tempelpladsen (tidligere kendt som Klage- eller Grædemuren), resterne af Salomons Tempel.

Oplevelser
Denne artikelforfatter har haft flere dramatiske oplevevelser på og nær Tempelpladsen.

Den første var dagen efter afslutningen af 6-dages krigen i 1967, da jeg sammen med andre udenlandske journalister gik gennem Løveporten til Den gamle By og ad Via Dolorosa til Tempelpladsen. Der var stadig en fornemmelse af krig, lugten af krudtrøg hang stadig i luften. Tempelpladsen lå øde hen, i al sin pragt.

Ved et efterfølgende besøg ved Vestmuren så jeg forsvarsminister Moshe Dayan, med stålhjelm, og oplevede, at Israels præsident, Zalman Shashar, iført skudsikker vest og også med stålhjelm, nærmest kastede sig selv ind mod muren, med udbredte arme, og derefter lagde en besked ind mellem revnerne i de gamle sten.

En anden oplevelse jeg havde var endnu mere dramatisk. Det var den 21. august 1969, da El Aksa moskeen brændte. Jeg havde fra et sted i næheden set, at røg vældede op derfra og tænkte omgående, at jeg som journalist måtte undersøge dette nærmere. Jeg kom ind i et hav af ophidsede muslimer, der råbte “Død over de vantro”.To lange stiger var sat op til moskeens brændende tag, og jeg tog turen op sammen med en pressefotograf. Vist var det farligt. Hvis fanatikerne på taget vidste, hvor vantro pressefotografen og jeg var, havde de måske væltet stigerne for os. Men jeg tog mine noter og fotografen sine billeder. Det lykkedes os at gå ned ad stigen.

Branden var påsat af en sindsforvirret australsk turist, en fåreklipper ved navn Dennis Rohan, der senere sagde, at han havde påsat branden for at fremme Messias’ tilbagevenden.

WAQF har myndigheden
Myndigheden over Tempelpladsen – på arabisk Haram al-Sharif og på hebraisk Har Habayiet – påhviler den muslimske religiøse myndighed WAQF, hvis leder, Adnan Husseini, nu har givet tilladelse til et besøg også inde i moskeerne.

I denne forbindelse var et antal udenlandske journalister indbudt til at besøge området, ved en forevisning af en repræsentant for WAQF sammen med en israelsk sagkyndig, Amir Cheshin, tidligere rådgiver i arabiske anliggender for Jerusalems borgmester. Idag, siger han, er han en almindelig turistguide.

Cheshin førte pressefolkene rundt på stedet og fortalte historien om de to moskeer.

Klippemoskeen , der ofte fejlagtigt kaldes Omar Moskeen, er et arkitektonisk mesterværk og et af Jerusalems vartegn. Kaliffen Omar nåede blot at rydde pladsen, mens han efterfølger opførte den prægtige bygning. Kongeriget Jordan har en særlig interesse i at bevare denne moske, og da der var tale om en ny guldbelægning af kuplen, besluttede afd. kong Hussein at sælge en ejendom, han havde i London, for at finansiere en ny, gylden kuppel.

Moskeen, opført af kalif Abd al-Malik omkring 690 e. Kr., regnes for den islamiske arkitekturs første hovedværk Bygningen har et 240 meter langt bånd, hvis indskrift hylder Jesus, der af islam betragtes som profet.

El Aksa, opført 705-715 i den sydlige del af Tempelpladsen, har en grå kuppel. Det er den største moske i Jerusalem, med plads til 4000 andagtssøgende på een gang på et 5400 kvadratmeter stort område,

med hvide buelofter og store gulve tæt belagt med kostbare tæpper. Den er blevet ramt af flere jordskælv og blot lidt er bevaret af den oprindelige umayyadiske konstruktion. Den blev i 1035 restaureret af den egyptiske kalif al-Zahir. Siden er den blevet forskønnet af bl. a. korsfarere, og der er skabt en stilblanding, som er sjælden i islamisk arkitektur. Med opførelsen af denne moske har ønsket været at skabe en modvægt til byzantinske hovedværker, især Gravkirken.

Under de udenlandske pressefolks rundtur i moskeen oplevede vi det usædvanlige, at mens normalt hundreder af muslimer, nu og da tusinder, samles til bøn her, var der blot en enkelt andagtssøgende i bedestilling under vores timelange besøg..

Demonstrationer
Tempelpladsen har imidlertid ikke blot religiøs betydning. Det er stedet for politiske demonstrationer, af muslimske aktivister mod Israel, næsten hver gang der er opstået en større kontrovers mellem de to sider. Demonstrationerne finder i reglen sted efter muslimernes fredagsbøn og har ofte en voldelig karakter. Fra israelsk side prøver man at undgå dette ved blot at tillade gifte mænd over en vis alder at tage dertil, mens unge mænd formenes adgang.

Når der forventes en spændt situation på Tempelpladsen, opsender israelerne et luftskib for at iagttage forløbet. Luftskibet kan ses viden om. Når det er oppe over Tempelpladsen ved alle, at nu er der noget voldsmt i gære nede på dette religiøse sted.