Norsk råb fra Negev-ørkenen om folkemord på israelere

– Det er folkemord mod israelere – og hvor er fordømmelsen fra Norge?Dette er hovedindholdet i en meddelelse, som Udfordringens korrespondent natten til tirsdag fik fra en ny, lille bebyggelse dybt nede i Negev-ørkenen, en landsby ved navn Ashalim, hvor en norsk organisation, Exodus Nord, nu bygger huse til brug for nye indvandrere til Israel.

Meddelelsen er skrevet af bergenseren Grethe Tangen Olsen, leder for stiftelsen Exodus Nord.

– Hamas’ raketter fra Gaza skaber stadigt mere uhygge, skriver hun. Ondskaben tager ingen ende. Mere end 100 dødelige raketter kan komme inden en time. Har vi ikke pejlet os ind på et bomberum, når sirenen går, kan døden indtræffe. Flere gange har vi sprunget til bomberummet i huset. Hamas sender gerne raketterne tidlig om morgenen, naar der er mange mennesker ude og flere kan dræbes. Sidste weekend sad ikke mindre end 750.000 israelere i bomberum.

Videre skriver Grethe Tangen Olsen:

– Nu får vi ikke i Ashalim i Vest-Negev det største tryk. De gør de storem tætbebyggede steder, hvor flere folk kan blive truffet på een gang. Dette er jo galskab! Folkemord!

Skattepenge fra Norge
Denne “vågn op”-skrivelse slutter:

– Hvor er fordømmelsen fra Norge? Skal Norge sende flere af vores skattepenge til Hamas, så de kan terrorisere os i større grad? Det giver meget at tænke over, at Norge er involveret på den ene side i krigen ved denne pengeoverføring, Vi ved, at en stor del af pengene fra Norge går til våben. Dette giver grundlag for Rigsret mod vores regering, for ingen kan modsige, at Hamas har folkemord på agendaen. Hvor er Vestens politiske lederes forstand?

Exodus Nord
Exodus Nord er en upolitisk, humanitær organisation, oprettet i Norge i 1994, med det formål at hjælpe jøder i ex-Sovjet i emigrations-processen mod rejsemålet Israel. Organisationen finansieres med indsamlede midler. Mange af disse jøder er efterkommere efter fanger fra Sibirien og lever på øde steder. De opsøges af nordmænd, der kommer i lastbil eller andre køretøjer fra Norge for at hjælpe. For tiden har Exodus Nord 9 busser som fragter jøder til flypladser i hele Øst-Europa.

Ashalim
I Ashalim har Exodus Nord udbygget et område, som skal blive en lille by for at hjælpe immmigranter. Israel har de sidste år modtaget over en million jøder fra hele verden, størstedelen fra ex-Sovjet, men mange af dem er dårligt bemidlede og trænger til hjælp. Exodus Nord samarbejder i Ashalim med lokale myndigheder – og har allerede færdigbygget otte huse. Nu har Ashalim fået sin første gade. Ude i horisonten ses et landskab under udvikling, som et fata morgana i varmedisen. En del af landskabet er nu grønne marker, som dyrkes af immigranter hovedsageligt fra Ukraine og Frankrig.