Retræte med stærkt hjerte
For et stykke tid siden deltog jeg i en retræte på en ødegård i Sverige. En gruppe på ni, inklusive en præst, tog af sted et par dage.
Blandt deltagerne var en ældre mand, der nægtede at lade sig kue af en diagnose. Nogle år tidligere havde han på en rejse i Afrika fået en blodprop i hjertet. Inden da havde han været et karrieremenneske, men efterfølgende havde han lagt sin livsstil og sine livsværdier om. Bl.a. var han begyndt at cykle maraton, spise sundt og havde skruet ned for karriere-blusset. I det hele taget levede han sundere end nogen sinde tidligere.
– Jeg betragter min blodprop som en influenza. Den er overstået nu! fortalte han mig.
Han sagde også, at han blev irriteret, når han var til kontrol hos læger, der forsøgte at sygeliggøre ham … på grund af den måde, de talte til ham og opfattede ham som patient – i stedet for et velfungerende medmenneske. Han følte, at de påduttede ham en diagnose, han ikke ønskede. Selvom han naturligvis også var taknemmelig for at være blevet hjulpet. – Men jeg er rask nu! understregede han.
Jeg tror, der er noget sundt i hans indstilling. Selvfølgelig skal man ikke være overfladisk – og det er både vigtigt og godt at tale om tingene. Men det bliver deprimerende og sygeliggørende, hvis sygdomssnakken tager overhånd. Især hvis man begynder at bekymre sig om alt det, der kan gå galt i stedet for at fokusere på alt det, der kan gå godt. Derved skabes unødig og belastende angst. Kuren er at svælge i sundhed, muligheder, positivitet og livsglæde. Suge glæder som en svamp.
Det gjorde vi også på retræten, der – udover bøn, meditation og traveture i skøn svensk natur – også bød på store fælles måltider og gode samtaler.
Der var hverken elektricitet eller toilet på ødegården, men brændeovne og stearinlys i massevis. Brøndvand og das i gården er nu ikke det værste, man har. Og det var hyggeligt for en stund at blive hevet lidt ud af hverdagen og bekvemmeligheden.
At en lille mus stikker hovedet frem under måltidet, er også til at leve med. Når bare man er i godt selskab og har hjertet med.
Og med andre: Først når vi tier, kommer Gud til orde.
