Amerikansk præst opfordrer til faste fra Facebook

I Palm Beach, USA, opfordrer Raymond Underwood, en lokal præst fra Palm Beach County Community Church, til at tage en pause fra det social netværk på internettet. Præsten har bedt sin menighed om at logge af Facebook en dag om ugen i fire uger og i stedet bruge tiden på de mennesker, der er fysisk til stede i deres liv.
– Jeg vil gerne have, at folk fokuserer mere på at være i nuet med hele deres væsen og være til stede for menneskene omkring dem, og det sker meget nemmere, når man mødes ansigt til ansigt, siger Raymond Underwood.
Flere medlemmer af menigheden har haft svært ved at holde sig fra Facebook, men efterhånden blev det nemmere.
Amy Reid var for eksempel meget skeptisk over for projektet, men gik med til at forsøge det. I stedet for at skrive til sine facebook-venner, så ringede hun til dem.
– Alle tre troede, at der var noget galt, fordi jeg ringede i stedet for at skrive på Facebook, fortæller hun.
– Jeg siger ikke, at Facebook er en slem ting, men vi prøver bare at ompmundtre folk til at pleje deres sociale relationer ansigt til ansigt.