Israel fejrer 63. uafhængighedsdag – med 7.75 millioner indbyggere
Det er idag 63 år siden Israel blev oprettet, og uafhængighedsdagen markeres bl.a. med en konstatering af, at landet nu har 7.746.000 indbyggere – sammenlignet med en befolkning på 806.000 ved statens fødsel i 1948.På tærsklen til denne glædesfest afholdtes den traditionelle mindedag for de faldne i Israels krige – 22.867 soldater – og 2443 civilpersoner, der blev dræbt ved terroristhandlinger. Landets indbyggere stod stille i to minutter, da sirenerne lød som tegn på, at nu var stunden inde til stille at hylde de mænd og kvinder, som blev ofre i krig og ved terror.
Ud på aftenen markerede en ny sirenelyd, at nationen fra at have afholdt en sorgens dag nu kunne fejre afhængighedsdagen. Som vanligt offentliggjorde Statistisk Departement en række tal om befolkningen, og det fremgår heraf, at der i Israel lever 5.837.000 jøder svarende til 75.3 procent af befolkningen og 1.587.000 arabere eller omkring 20.5 procent af landets indbyggere. Andre 4.2 procent er de yderligere 322.000 immigranter til landets og deres efterkommere.
Omkring 178.000 babies blev født i Israel i det forløbne år, mens der var 43.000 døde. 24.500 personer indvandrede til Israel, heraf 6500 tilbagevendende israelere, mens 12.000 udvandrede derfra.
Landets befolkning øgedes med 155.000 – en 2 procents vækst.
Over 70 procent af befolkningen er født i Israel, sammenlignet med 35 procent i 1948.
For 63 år siden var der blot en by i landet med over 100.000 indbyggere: Tel Aviv. Idag er der 14 byer med over dette indbyggertal – heriblandt seks byer med over 200.000 indbyggere: Jerusalem, Tel Aviv-Jaffa, Haifa, Rishon le-Zion, Ashdod og Petah Tikva.
Israel er stadig en relativ ung nation med næsten 28 procent af befolkningen under 14 år, sammenlignet med et gennnemsnit af 17 procent for denne gruppe i vestlige lande.
10 procent af befolkningen er over 65 år, mens tallet er 15 procent i Vesten.
I den gennemsnitlige jødiske famiilie er antallet af børn steget fra 2.8 børn i 2008 til 2.96 i 2009.
Hos muslimer er det gennemsnitlige antal børn 3.84, et fald fra 3.97 i 2009.
I den kristne befolkning er det genemsnitlige antal børn 3.84, en nedgang fra tallet 3.97 pr. familie for to år siden.
Kvinder er fortsat i overtal, især blandt ældre. Der er omkring 979 mænd for hver 1000 kvinder. I aldersklassen 75 år og over er der 673 mænd for hver 1000 kvinder.
“Blomstrer”
I en lederartikel i “Jerusalem Post” idag under overskriften “Blomstrer som 63-årig” hedder det, at Israel er overrepræsenteret med antallet af patenter pr indbygger, med antallet af doktorgrader, videnskabelige publikationer og nyetablerede virksomheder.