Velkendt – men med et frisk pust

Tim Hughes har som så mange gange før udgivet en lovsangs-cd, men med en ny producer har hans sange fået et tvist, som bestemt ikke gør dem mindre lytteværdige.
Den tidligere forsanger i Delirious, Martin Smith, producerer nu for Tim Hughes, og det kan høres på hans nye album ”Love Shine Through”. Selvom det er lovsangsalbum, fylder musikken meget og er ganske varieret. For nogle kan det måske være en negativ oplevelse, som fjerner fokus fra sang og tekster, men for mig er det positivt, fordi det gør det federe at lytte til og dermed oplevelsen større.
Samtidig er det også Tim Hughes, som vi kender ham: Indholdsrige lovsangstekster og gode melodier, som måske med tiden vil blive sunget over hele verden. Ligesom mange af hans tidligere sange, som ”Beautiful” og ”Here I am to worship”, er blevet det.
Nogle af de sange, som jeg lægger særligt mærke til på cd’en er ”Jesus saves” og ”Counting on you”. I den første er der en fantastisk melodi, som hænger ved, og et omkvæd, som man får lyst til at synge med på. ”Counting on you” er jeg sikker på, at jeg kommer til at synge i en kirke engang i fremtiden. Det er et fantastisk smukt og simpelt nummer, som på cd’en lægger ud med en et-minut-lang intro, der også understreger den energi, de har lagt i musikken på denne udgivelse. Men alligevel er det overordnede indtryk efter nummeret, at der er brugt tid på musikken, men fokus er på det, som Tim Hughes synger til Gud:
My name is written on Your hand
You’ve called me Your own
You’ve called me Your own
Now I am Yours, no earthly power
Could tear us apart
Tear us apart
I’m counting on Your name
I’m counting on Your name
Counting on Your name to save me

Karsten