Grundlovsdag

Det var kristne vækkelser, der lagde grunden til den fredelige overgang til demokratisk folkestyre i 1948 og en grundlov i 1949, der garanterede ytringsfrihed, frihed til at mødes frit og religionsfrihed.
Indtil da var det kongen, der alene bestemte, dog efter råd fra lokale stænderforsamlinger i landsdelene.
Det betød bl.a. i perioder, at baptisters børn blev tvangsdøbt, og at brødremenighedsfolk blev forfulgt af myndighederne. De måtte ikke engang mødes uden sognepræstens tilladelse for at læse i Bibelen sammen…
Når man skal forklare, hvorfor vi så fik et friere folkestyre, henvises ofte til de politiske ideologier (især liberalismen) og at der opstod en mellemklasse af borgere, som ville have økonomisk og politisk frihed.
Men historikerne overser ofte den åndelige side.
I 1700-tallet var der nemlig begyndt en åndelig vækkelse og bevidstgørelse af befolkningen. Den skete fx gennem omvandrende kristne forkyndere fra kristne ”sekter”, som magthavere jo ofte nedladende kalder de frie.
Men det, der blev sået, førte til de omfattende ”gudelige vækkelser” i begyndelsen af 1800-tallet, hvorfra præsten, salmedigteren og politikeren Grundtvig fremstod.
De spredte gudelige vækkelser blev senere organiseret i bl.a. den grundtvigske bevægelse, Indre Mission, (Evangelisk) Luthersk Mission og alle frikirkerne.
Og vækkelserne havde også en påvirkning af det verdslige samfund. Fx kan man spore en human ændring i skolevæsnet tilbage til vækkelserne. Der blev bygget højskoler, forsamlingshuse og missionshuse. Folk blev oplyst. Den levende kristendom gav dem selvtillid. Nye foreninger opstod. Bønderne organiserede sig nu i andelsbevægelser, og ud af det opstod industrisamfundet.
Derfor handlede grundloven ikke blot om flertalsstyre, men om mindretalsfrihed til at mødes frit, tale og udtrykke sig frit og tro på den måde, man ville. Derfor blev der også mulighed for frimenigheder og valgmenigheder, selv om staten fortsat var knyttet til den lutherske kirke.
Og friheden medførte et rigt foreningsliv og mange kristent-sociale hjælpeorganisationer.
Så der er meget at fejre grundlovsdag.
Men hvis vi ikke skal miste det hele igen, må vi igen arbejde for en åndelig og en folkelig kristen vækkelse og fornyelse. Også i det politiske liv.

Af redaktør Henri Nissen