Ubibelsk skolebibel?

For nogen tid siden kunne man læse en kronik i Kristeligt Dagblad, skrevet af Carsten Hjorth Pedersen, omhandlende Bibelselskabets udgivelse af en ny bibel med tilhørende kommentarer mv.
Kort derefter modtog vi ude på skolerne ”et godt tilbud”, som sigtede mod at få denne nye skolebibel ud til alle skoleelever. Tilbuddet var fristende, og intentionen med at udbrede Bibelen, som fylder langt det meste af bogen, var der da heller ikke noget i vejen med, men desværre må man give kronikøren ret, når han skriver:
Det er vist første gang, at vi i én indbinding har ”Den Hellige Skrifts kanoniske Bøger” og så 142 siders bibelforklaringer, der sår kraftig tvivl om de samme bøgers historiske troværdighed. Endda med den opvoksende slægt som målgruppe!
Uden her at gengive en ellers meget interessant kronik, kan jeg tilslutte mig kronikørens vurdering.

Bibelselskabet begår igen den fejl at benytte sig af et fagligt snæversyn, som bl.a. består af den entydige betoning af Bibelen som historisk utroværdig:
”Ifølge den videnskabelige forskning i Bibelens tekster er der ikke megen tvivl om, at fortællingerne i de første skrifter i Bibelen ikke skal læses som beretninger om historiske begivenheder, men som myter [?]. Man kan sige, at tekstens budskab har været vigtigere end historisk sandhed” (Inger Røgild, forfatter til kommentar-delen af Skolebibelen).
De teologiske kriterier for historisk korrekthed, hvad Bibelen angår, er helt andre end historikeren, som fx skal forholde sig til Gallerkrigene. Dermed bedømmes Bibelen herhjemme som værende historisk ukorrekt, hvis ikke andre samtidige historiske kilder beskriver det samme, ja, faktisk er selv det ikke nok: Når den jødisk-romerske historiker Flavius Josephus nævner, at Jesus fremstod som opstanden fra de døde, er det ikke nok til at overbevise om Bibelens troværdighed.

Det er fatalt, at der sås tvivl om helt grundlæggende sandheder. Jesus er virkelig født af en jomfru og opstået fra de døde. Uden disse sandheder er der ingen frelse. I leksikondelen er afsnittene om frelse og helvede da også så svage, at jeg ikke kan undgå at mistænke forfatteren for at tillægge dem rent imaginær eller symbolsk status. Hvis man ikke tror på en evig fortabelse, et sted blottet for Guds tilstedeværelse, så er en stedfortrædende død og en guddommelig opstandelse også en unødvendig og unaturlig overdrivelse, som bør undskyldes og ikke fejres.

Men at trykke disse teologiske standpunkter sammen med selve Bibelen giver dem en vægt, der er helt urimelig manipulerende i forhold til de mange elever, som ikke har andet at forholde sig til end dette. Når jeg skriver ”manipulerende”, er det, fordi læsningen af Bibelen er entydigt kritisk og tager ”forskningen” og ”videnskaben” til indtægt for sine standpunkter, hvilket må efterlade mange elever med et indtryk af, at det er ”sandheden” om Bibelen.

Skolebibelen er dog ikke uden kvaliteter. Med er Bibelen, som vi kender den i 1992-oversættelsen, og Den nye aftale, som er en oversættelse af Det nye Testamente til ”hverdagsdansk”, er umiddelbart en udmærket gengivelse. Ligeledes er dele af guiden helt enkle pædagogiske råd til læseren med forklaringer vedr. opbygning, et resume af Bibelen og et ganske interessant afsnit om tiden omkring år 0. Flere af den slags ikke-teologiske afsnit ville gøre bogen væsentlig mere velkommen der, hvor jeg kommer fra.

Skolebibelen
2016 sider • 324,95 kr.
Bibelselskabets Forlag