LM fastholder reservation over for andre kirker
Luthersk Mission har netop udsendt en vejledning om tværkirkeligt samarbejde.
Ja til bøns- og inspirationsfællesskab. Nej til forkyndelses- og menighedsfællesskab.
Så klart melder Luthersk Mission nu ud i en vejledning til LMere i hele landet om tværkirkeligt samarbejde. Vejledningen gentager kirkeretningens stramme kurs fra tidligere, men giver dog LMere lov til at være sammen med andre kristne i bøn. De må også modtage inspiration, men ikke have forkyndelsesfællesskab.
LMere anbefales kun at have fællesskab med menigheder og forkyndere, hvor vi grundlæggende er på linje i spørgsmålene om frelsens grund og vej, som det hedder.
Hvordan skal det forstås? spurgte vi Luthersk Missions formand Jens Peter Rejkjær.
– Vi vejleder vore foreninger til ikke at benytte forkyndere, som har en mere reformert tilgang, og samtidig mener vi heller ikke, at vore egne forkyndere og prædikanter kan medvirke ved almindelige arrangementer i sammenhænge, hvor man har en reformert tilgang. Vejledningen udelukker dog ikke, at vi undtagelsesvis kan have et forkyndende fællesskab.
Reformert tilgang?
– Vi mener, der er forskel på dåbssynet og synet på helliggørelsesprocessen. Hvor man inden for den reformerede kirke ser voksendåben som en bekendelseshandling, så døber vi børnene, uden at de selv kan tage stilling til det. I dåben får børnene Guds tilsagn og løfte, som står fast, også selvom de senere kommer væk fra troen og har brug for en ny omvendelse.
Men er alle kristne da ikke enige om, at Jesus er frelsens vej, og er troen på Jesus ikke vigtigere end dåben?
– Nej, sådan vil jeg ikke stille det op. Det tværkirkelige samarbejde begrænses til særlige arrangementer, hvor man kan lave en klar aftale om, hvad der må tales om.
Hvor er knasterne i jeres samarbejde med Dansk Oase, for grundlæggende er I jo enige om dåbssynet?
– Vi betoner, at vi i Kristus har vores retfærdighed, vores helliggørelse og vores forløsning, mens vi i dele af Oasebevægelsen oplever, at man har en mere aktivistisk tilgang til helliggørelsesdelen.
I vejledningen fremgår det, at det især er i menighedsundervisningen og -forkyndelsen, at problemerne i tværkirkeligt samarbejde kommer til syne…
– Vi mener, det er rimeligt, i forbindelse med bibelundervisning, at man proklamerer det, man tror på og står for. På det felt vil vi gerne fremholde de lutherske synspunkter
Hvordan kan I afgøre, at netop jeres udgave af luthersk kristendom er sund?
– Jamen, det er jo det, vi er blevet overbevist om, og man er nødt til at yde hinanden det frisind at erkende, at der er områder, vi ser forskelligt på. Derfor har vores vejledning også været til gennemsyn hos kristne uden for LM.
I erhvervslivet kalder man det protektionisme. Er det ikke forældet? Hvor er I om 20 år?
– Jeg håber meget på, at vi også de næste 20 år kan fastholde den bibelske linje, som vi har i dag. De ting, der er fundamentale for kristendommen, vil jeg gerne være med til at fastholde. På de områder, som er mere kulturbestemte, vil vi også i fremtiden ytre os, ligesom vi gjorde i musikdebatten i halvfemserne.
Kan en fast forankret tro ikke holde til at gå i dialog, ja udveksle meninger og diskutere?
– Jo, langt hen ad vejen, men rodfæstetheden i dag er ikke den samme, som den har været. Derfor tror vi, at det er vigtigt, at der er nogle ledere, som tør stå frem og sige, at her tror vi, vejen går.
