Dømmer du andre?

”Hvis de andre mennesker her på restauranten vidste, hvad jeg havde gjort, så ville de dømme mig og løbe deres vej ”
Alle de danske volontører er samlet med gadepræsten Alvin på en restaurant i Honduras for at spise god mad, og sammen med os sidder fem honduranske unge drenge. Udadtil virker de ikke anderledes end os, men de er fra et ungdomsfængsel og har fået en speciel tilladelse i dag til at være ude, fordi de er blevet døbt. Louis er 15 år gammel og har siddet i fængsel i 1 år og 9 måneder, fordi han stak en af de andre drenge, han solgte stoffer med, ned med en kniv. Drengen overlevede, og Louis kom i fængsel. Han var glad for, at de andre mennesker på restauranten ikke kunne høre, hvad han sagde, for så ville de dømme ham for, hvad han havde gjort og ikke se ham, som han er nu, helt forandret af Guds tilgivelse og kærlighed. Han sagde til os: ”Men når jeg ser på jer, kan jeg se, at I er anderledes. I dømmer mig ikke, men ser den jeg er nu, for der er kærlighed i jeres øjne.”

Vi gør alle nogle ting forkert, og selvfølgelig er det for os mere voldsomt at stikke et andet menneske ned i forhold til at sige en lille løgn til sine forældre om, hvad man laver lørdag aften, men i Guds øjne er en synd en synd, og vi har ikke ret til at dømme hinanden.
I Matt. 7,1-2 står der: ”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med.”
Vi skal se på hinanden med kærlighedens øjne og ikke dømme hinanden. Jeg har set, hvordan Guds tilgivelse og kærlighed har ændret denne unge drengs liv fuldstændigt, og jeg vil ikke glemme de ord, Louis sagde til os. Han inspirerede mig til at se igennem kærlighedens briller på de mennesker, jeg møder på min vej igennem livet i stedet for med dommens briller. For hvis jeg dømmer andre, vil andre sikkert også dømme mig, og har jeg lyst til det?
Af Karen Schjøtler Knudsen
Udsendt som volontør af Impact